Jazzahead! foregår den 27.-30. april 2017 i Bremen, Tyskland, og JazzDanmark inviterer igen i år musikere og andre godtfolk til at deltage.
Først skal du tilmelde dig som såkaldt ”co-exhibitor” til Jazzahead!, og dernæst kan du sende ansøgning til showcase. Ansøgning til showcase skal være sendt til jazzahead! senest den 31. oktober 2016. Showcasen foregår fredag den 28. april 2017.
Hvorfor være til stede som musiker på Jazzahead! 2017?
Jazzahead! er den største internationale jazzmesse i Europa, hvor man kan møde vigtige udenlandske og danske kontakter. Herudover er der workshops og konferencer om, hvad der rør sig i jazzen internationalt. Og du kan opleve ny jazz fra hele verdenen. Den danske stand er et godt sted at knytte nye bånd til andre danske aktører, og genopfriske gamle forbindelser.
LÆS MERE: jazzdanmark.dk
From: Nyheder fra MUSIKEREN
