Det er ikke verdens nemmeste problematik at forklare. Til gengæld er det vigtigt stof for 500.000 udøvende kunstnere i Europa. Et nyt direktivforslag fra EU-Kommissionen, som MUSIKEREN omtalte d. 20. september, sigter mod en reform af ophavsretslovgivningen i Europa. Det handler om det indre digitale marked, og her er mange interesser på spil.
Det digitale marked
Dels ønsker EU-Kommissionen at gøre livet lettere for forbrugerne, som for eksempel skal kunne bruge streamingtjenester hen over grænserne. Dels vil man booste det digitale marked, så der kommer mere gang i de erhverv, der har med digitale tjenester at gøre. Og dels skal der tages hensyn til dem, der skaber det indhold, der suser rundt ude på nettet og lander hos forbrugerne som film, bøger, musik og meget mere.
Bedre balance er med i forslaget
De udøvende kunstnere – heriblandt musikerne – er ikke ubetinget glade for det nye direktivforslag. Det er ikke vidtgående nok, lyder det fra organisationen Fair Internet for Performers, en fælleseuropæisk koalition af kunstnerorganisationer. Direktivforslaget har et afsnit med, som skal sikre, at kunstnerne får en ordentlig betaling, når deres værker ligger på eksempelvis streamingtjenesterne. Der skal være gennemsigtighed i de aftaler, der bliver indgået mellem udgiver og kunstner. Desuden skal både skabende og udøvende kunstnere kunne kræve mere i posen, hvis der er en tydelig skævhed i forholdet mellem vederlag og værkets popularitet.
Men ikke godt nok
Benoît Machuel, generalsekretær i FIM, International Federation of Musicians, siger i en pressemeddelelse udsendt af Fair Internet for Performers:
”For flertallet af udøvende kunstnere er forslaget om en mekanisme til at afbalancere unfair kontrakter ikke nok. Vi har brug for en rettighedsvaretagelse, der sikrer, at alle udøvende får betaling, hver gang et indspillet værk bliver brugt på Netflix, iTunes eller Spotify.”
Forslaget er brugbart
Morten Madsen, chefjurist i DMF, er enig i, at Kommissionens forslag ikke løser alle problemer med udøvende kunstneres betaling på nettet, men er alligevel positivt overrasket.
”Det er første gang, at det her foreligger fra EU-Kommissionen som noget, de nationale regeringer skal tage stilling til. Det er positivt. Og det pågældende afsnit i direktivforslaget gælder i øvrigt for både autorer og udøvere. Det er ikke kun royalty-bærende kunstnere, der vil kunne benytte det, der står i forslaget om at kræve balance i kontrakter og aftaler. Teksten siger netop, at man skal se på, om vederlaget har været uforholdsmæssigt skævt. Det vil man jo kunne sige, hvis en udøvende kun har fået et lille engangsvederlag, og ens indspilning bliver voldspillet på en eller anden streamingtjeneste,” siger Morten Madsen.
Kampen er ikke slut
Det, Benoît Machuel fremhæver som utilstrækkeligt i direktivforlaget, er ifølge Morten Madsen en helt anden sag.
”Det handler om vores eget forslag fra Fair Internet for Performers (som DMF er medlem af, red.), og det er ikke i modstrid med den tekst, der indgår i direktivforslaget. Fair Internet for Performers foreslår en supplerende ret til vederlag for udøvende kunstnere. Et vederlag, som skal betales af serviceudbydere som for eksempel Spotify direkte til et forvaltningsselskab. På samme måde som streamingtjenesterne i dag betaler vederlag til komponisterne – herhjemme via Koda. Nogen skal med andre ord have pungen op af lommen og betale noget, de ikke har betalt før. Det er mere end rimeligt. Men det er op ad bakke, og vi skal arbejde hårdt for det,” siger Morten Madsen.
LÆS MERE: Fair Internet For Performers
From: Nyheder fra MUSIKEREN