Musikken og i særdeleshed musikundervisningen møder nye udfordringer med undervisningsreformer i skolerne og på de videregående uddannelser, ny teknologi, børnenes og de unges meget forstyrrede hverdag og den stadig stigende kamp om opmærksomhed.
Med en bred vifte af oplæg, debatter og workshops kan du være med til at diskutere musikundervisningens vilkår og rolle i samfundet fremover og musikkens rolle i et samfund under forandring.
Fremtidens musikundervisning
Konferencen ‘SPOT på musikundervisning’ vil give nye vinkler på musikundervisningens muligheder i en tid, hvor vilkårene for musikudfoldelse er under store forandringer. Mød Henrik Goldschmidt, som udfordrer den offentlige musikskole og fortæller om sine erfaringer fra egen privat musikskole.
Steve Cobley fra Norwich vil demonstrere nye musikalske måder at arbejde med børn med specielle udfordringer via iPads. Der vil også være fokus på nye måder at afvikle musikundervisning på, bl.a. med engelsk udviklede Charanga, som nu bruges både i Aarhus og i Holstebro. En metode, der på underholdende vis fører eleven gennem et virtuelt skattekort af spændende og lærerige musiklektioner, samt giver lærerne helt nye muligheder for kommunikation og planlægning.
Inspiration til nye veje
Der bliver også mulighed for at få nye input til arbejdet med større grupper, hvor gæster fra London vil introducere instrumentundervisning på nye måder med inklusion og ny teknologi som omdrejningspunkter.
Konferencen giver rige mulighed for at lade sig inspirere, både som musikunderviser, som studerende eller som projektansvarlig.
Fakta:
- SPOT PÅ MUSIKUNDERVISNING et samarbejde mellem Videnscenter for musik og SPOT festivalen.
- Det finder sted fredag den 1. maj fra 10:00-14:30 i og omkring Aarhus Musikskole.
- Konferencen giver rige mulighed for at lade sig inspirere, både som musikunderviser, som studerende eller som projektansvarlig.
- Billetten til konferencen giver adgang til fredagens SPOT festival, samt til SPOT+, der sætter fokus på musikkens udfordringer og muligheder i nutiden.
Program: www.aarhusmusikskole.dk
Tilmelding: www.yourticket.dk/Event/363-SPOT_paa_musikundervisning
From: Nyheder fra MUSIKEREN
