Malko Konkurrencen skydes i gang mandag

Mandag 27. april skal 24 kandidater i Malko Konkurrencen på scenen foran DR SymfoniOrkestret i DR Koncerthuset. 317 tilmeldte sig konkurrencen, og efter en præjuryrunde, blev de 317 til 24 kandidater, skriver DR.
De 24 dirigenter med 14 forskellige nationaliteter dyster om førsteprisen på 20.000 euro og engagement hos 27 orkestre, heriblandt Gøteborg Symfonikerne, Münchens Filharmoniske Orkester og – selvfølgelig – DR SymfoniOrkestret.
Den endelige vinder findes dog først fredag 1. maj, hvor protektor for Malko Konkurrencen H.K.H. Prins Henrik offentliggør vinderen.


Om Malko
Malko Konkurrencen er verdens største konkurrence for dirigenter, og at vinde konkurrencen er en enestående chance for at skyde dirigentkarrieren godt i gang. Årets Malkovinder får jurypræsident maestro Sakari Oramo som personlig mentor. 2015 markerer 50 året for den første Malko Konkurrence, og i år er det 17. gang, at konkurrence afholdes.
Interesserede kan følge konkurrencen kan følges på www.dr.dk/malko, hvor hele konkurrencen streames. Også på DR P2 kan lyttere følge konkurrence live mellem 12.15 og 15.
Se mere på dr.dk/malko

From: Nyheder fra MUSIKEREN