Mød spillestedernes bookere til en snak alt fra spillestedernes musikprofiler, hvordan de betaler musikerne, hvordan spillestederne promoter deres koncerter, hvad de forventer musikerne selv gør, og hvad der skal til for at få et spillejob.
Bookere:
Cecilie Veje fra Idealbar, Ida B. Jensen fra Huset, Mikkel Vad Larsen fra Beta og Sven Houlberg fra Rust.
Ordstyrer:
DMF’s brancherådgiver Mikael Højris
Tid: Den 8. oktober kl. 19.00-21.00
Sted: Sankt Hans Torv 26, Kbh N.
Tilmelding: Klik deltag på eventen på Facebook – eller bare kom.
DMF byder på lidt til ganen undervejs.
Om musikermøder:
DMF’s musikermøder under overskriften ”Hvorfor dit & hvorfor dat” afholdes jævnligt i København og Aarhus. Møderne introducerer musikere og aktuelle aktører i musikbranchen for hinanden til dialog i en uformel ramme.
Den 7. oktober afholdes mødet “Musikere og musikselskaber i dialog” i Aarhus, den 23. september var der møde om ”Kammermusik, fællesskab og fremtid” i København, og før sommerferien var der bl.a. optakt til Copenhell med møde om ”Heavy – fra den tunge bluesrock i 70’erne til ekstremmetal m.m. i dag”. Møderne er for musikere og musikinteresserede og er gratis.
Se DMF’s aktivitetskalender: www.dmf.dk/aktuelt/kalender/
From: Nyheder fra MUSIKEREN
