Sidste år modtog Karl William prisen ‘P3 Talentet’, og til fredagens P3 Guld modtog han ‘P3 Prisen’ på 100.000 kroner.
”Nu skal jeg ud at fejre det på den danske måde. Noget med at drikke nogle bajere, råbe, skrige og græde – fejre det på den fede måde. Og så skal jeg i gang med at lave noget mere musik. Jeg har en masse i rygsækken, som jeg nu kan begynde at arbejde med – specielt med denne pris i rygsækken,” griner Karl William, der roste både nominerings-lineuppet og aftenens andre vindere.
”Volbeat fik Årets Lytterhit, og er et band alle danskere kan lide, selv om de ikke ved det. Og at China vandt talentprisen er mega fortjent. Alle nominerede har fortjent at vinde – så det var egentlig lige meget, hvem der vandt,” mente den 21-årige sanger og sangskriver, der har to EP’er og et album bag sig. Han modtog hæderen foran Phlake, Alex Vargas og Liss, der også var nominerede i kategorien.
LÆS OGSÅ: Så er P3-guldet givet (2015)
From: Nyheder fra MUSIKEREN
