For 7. år i træk åbnes avantgardefestivalen Klang med en koncert med Athelas Sinfonietta med værker af blandt andre Brigitta Muntendor, Stefan Prins, Simone Movio og Matthew Shlomowitz. Derudover kan publikum også opleve en japansk motorvejstunnel af komponisten Nicolai Worsaae.
Den svenske pianist Jonas Olsson bevæger sig ud i et omfattende projekt, der tæller alle de tre svære klaversonater samt 12 Notations af Pierre Boulez. De tre sonater samt 12 Notations fordeles over tre koncerterunder titlen OLD SCHOOL nr. 1-3: BOULEZ!, hvoraf den sidste koncert afrunder KLANG 2015.
LÆS OGSÅ: Avantgardefestival byder på vilde værker og lydlandskaber
Igen i år har KLANG fokus på unge talentfulde komponister og ensembler. Martin Rane Bauck præsenterer sin debutkoncert opført af Ensemble Cikada, et af Norges mest anerkendte ensembler inden for ny musik. Danske Martin Stauning har det tyske topensemble, Ensemble Modern til at opføre sit spritnye værk, mens det anerkendte tyske Ensemble Recherche præsenterer klassiske værker af blandt andre Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Ole Buck. Ungdomsensemblet, Ensemble Chiffren fra Tyskland er i ordets forstand et ungt ensemble med medlemmer i alderen 15-25 år. Søndag præsenterer de et ambitiøst program herunder en enkel uropførelse.
Klang finder sted 29. maj til 4. juni på Republique på Østerbro i København. Se hele programmet på klang.dk.
From: Nyheder fra MUSIKEREN
