“Det handler om mangfoldighed. For hvad er det, vi går glip af musikalsk set, hvis det, vi præsenteres for, ikke repræsenterer eller spejler befolkningens sammensætning i forhold til alder, etnicitet og køn?”
Sådan indledte Henrik Marstal, i regi af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, debatmødet i Slagelse Musikhus onsdag den 16. september. Deltagerne var musikorganisationer og musikere.
To – kvindelige – musikere Nana Jacobi og Maria Juntunen satte scenen ved at fortælle om deres egne oplevelser ved at være kvinde i det danske musikliv.
Få kvindelige gatekeepers
”Da jeg startede ud, var jeg ikke særligt optaget af det med køn,” fortalte Nana Jacobi og forklarede, at interessen er blev vakt, fordi hun begyndte at studse over, hvor få kvinder der var blandt de såkaldte gatekeepers som pladeselskaber, radio, spillesteder m.m. – Mere præcist: De instanser som er med til at afgøre, om publikum får mulighed for at høre din musik.
”Jeg fik efterhånden blik for, at der var langt mellem kvinderne og tænkte: Har det en betydning for sådan en som mig? Og hvis det har, hvad kan vi så gøre for at ændre situationen?”
LÆS OGSÅ: Først og fremmest musiker
Derfor skrev hun i starten af 2015 et indlæg, som satte gang i en debat om køn og musik. En debat som den daværende kulturminister Marianne Jelved gik ind i ved at tvinge spillestederne til at rapportere om kønsfordelingen.
Kvindeband tager fokus fra musikken
Maria Juntunen fortalte dernæst om, hvad der har formet hende som musiker.
”Som teenager var jeg den eneste kvindelige instrumentalist tilbage på musikskolen. Siden har jeg spillet i bands med mænd og bands med udelukkende kvinder. Og når vi er et kvindeband, bliver fokus tit, at vi er kvinder, lesbiske eller sådan noget,” sagde hun.
Maria Juntunen synes, at der i Danmark er en skinger stigma, der deler køn op i os og dem. Som konsekvens har Nelson Can, som hun er trommeslager i, trukket sig fra debatten.
”Det tog fokus fra musikken. Men jeg savner at blande mig i debatten og være et forbillede, for jeg har selv hungret efter et billede at spejle mig i,” lød det afslutningsvist fra Maria Juntunen.
Situation og løsning
Efter musikernes indlæg præsenterede Innovation Labs Kim Bisgaard statistik og undersøgelser, der bl.a. viste, hvor meget godt mangfoldighed i virksomheder og bestyrelser gør for bundlinje og udvikling.
Så var deltagerne klar til workshop og diskussion, hvor organisationsfolk fra blandt andre Dansk Musiker Forbund, Dansk Live, Dansk Artist Forbund, Dansk JazzDanmark og en række musikere gruppevis fik lejlighed til at tale situation og løsning.
Diskussioner og løsningsforslag fra debatmøderne kommer til at danne baggrund for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks konference den 1. december.
Om projektet Musik, køn og fremtidens musikliv
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik ønsker at inddrage viden og synspunkter i debatten om, hvordan der kan skabes øget tilgængelighed for alle til at udøve og arbejde med musik. To møder – et i Aarhus d. 11/9 og et i Slagelse d. 16/9 – satte fokus på mangfoldighed som et centralt parameter for en tidssvarende udvikling for musikken og musiklivet i Danmark.
Fokus på køn bunder i, at undersøgelser viser, at kvinder er underrepræsenterede i store dele af musiklivsfødekæden – både på kunstner-, arrangør- og distributørsiden. Siden Niras i 2011 lavede rapporten ‘Kønsbalancen i rytmisk musik’ er der ikke sket den store positive udviklingi forhold til et mere ligestillet musikliv.
From: Nyheder fra MUSIKEREN