Området Rosengade – Kunst og Kultur Live! er centrum for kunsten og kulturen på Folkemødet.
Kunst, kultur og vækst
Med case-baserede paneldebatter er der torsdag panel om, hvordan hvordan Roskilde og Randers med stor succes regionsudvikler og brander sig med målrettet musikstrategi.
Fredag tropper et panel sammensat af folk fra musik-, event- og restaurationsbranchen op og fortæller , hvordan kunst og kultur er i fuld gang med at blive en aktiv og stor vækstdriver i Thy, på Fyn og i Helsingør.
Ekskluderende kulturpolitik
Også den manglende diversitet i kunst og kultur får en opsang på Folkemødets fredag. Faktum er, at kulturpolitik er særdeles effektiv i sin eksklusion over for diversitet i køn, etnicitet og sociale klasser.
Hvorfor er det et problem, og er det det et politisk spørgsmål eller ej? Forskere og kunstnere er på panel til en debat om, hvad vi går glip af, når diversiteten hos de, der skaber kunsten, ikke afspejler samfundets sammensætning.
Valgkamp
Og så byder Rosengade Kunst og Kultur Live! også på et decideret valgmøde om kunst og folketingsvalg om fredagen. For der skal i høj grad diskuteres kulturpolitik på Folkemødet, også selvom mange politikere har meldt afbud på grund af valget!
Debat og meget andet!
Alle disse paneler og mange mange flere bindes sammen af de dygtige moderatorer Lene Johansen og/eller Anders Breinholt.
Oplev paneler og koncerter med Barbara Moleko, Niels Hausgaard og Mads Langer, performances, dj’s og loungehygge fra torsdag til og med lørdag i området Rosengade Kunst og Kultur Live!
Læs hele programmet på PDFeller på www.facebook.com/rosengadelive
Hvad er Rosengade – Kunst og Kultur Live?
17 kunstner- og formidlerorganisationer står bag debat-, møde- og kulturstedet Rosengade i Allinge under Folkemødet på Bornholm. Vi favner hele den kunstneriske bredde og bringer kulturen ind i valgkampen.
Rosengade – Kunst og Kultur Live er:
Dansk Artist Forbund • Dansk Musiker Forbund •Dansk Live • Koda • Dansk Kapelmesterforening •Dansk Kunstnerråd • Dansk Skuespillerforbund •Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere •Dansk Korforbund • Dansk Musikforlæggerforening •Organisationen Danske Museer •Billedkunstnernes Forbund •Foreningen af Kunsthaller i Danmark • Dansk Solistforbund • Danske Bladtegnere •Fotografernes Ophavsretsfond • Gramex
I samarbejde med:
Roskilde Festival, Ifpi, Statens Kunstfond og Royal Beer
Links:
- Læs hele programmet på www.facebook.com/rosengadelive
- Tilmelding til jam på www.facebook.com/rosengadelive
- Bestil bord i lounge på daniel@wfw.dk
From: Nyheder fra MUSIKEREN
