Debatten om kvindelige musikere er jævnligt i spil. Blandt andet bragte det seneste nummer af MUSIKEREN interview med jazzmusikeren Maria Faust og hardrockmusikeren Rebecca Lou om deres egne oplevelser som kvinder i en musikbranche med stort overtal af mænd.
LÆS OGSÅ: Først og fremmest musiker
Er du kvindelig musiker og interesseret i at deltage i en Facebookgruppe med fokus på netop dette, kan du melde dig ind i ”Kvindelige musikere i DK”. Gruppen er oprettet af bassist og underviser Lise Lotte Elmelund, som længe har fulgt debatten om de (for) få kvindelige musikere i Danmark.
”Jeg arbejder selv i musikskolen og har gang i flere tiltag for at få pigerne til at spille på instrumenter og gøre noget ved musikken. Det er der muligvis også andre der gør, som man bare aldrig hører om?,” spørger hun og tilføjer, at gruppen er åben for alle kvindelige musikere og pt. har knap 300 medlemmer.
Lise Lotte Elmenlund besluttede samle så mange kvindelige musikere som muligt i et netværk, hvor man kan debattere og udveksle viden, idéer og erfaringer.
Hun håber at kunne være med til at flytte debatten, så den kommer til at involvere mange flere og især nogle af dem, som arbejder musik og musikundervisning til daglig.
Søg på ”Kvindelige musikere i DK” i Facebook eller klik her
From: Nyheder fra MUSIKEREN
