By bth@dmf.dk 48 timer med 36 debatter og 120 arrangementer. Det er, hvad du kan opleve, når den nordjyske event for andet år i træk sætter fokus på, hvad vi skal med kulturen, hvordan vi kan styrke den, hvordan den bredes ud og gøres inkluderende, og hvad vi kan forvente os af den. – Set med både æstetiske, samfundsmæssige og økonomiske øjne.
Hør blandt andre kulturminister Marianne Jelved, jazzmusiker og komponist Thomas Blachman og Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand Stine Bosse debattere kultur, oplev koncerter med blandt andre Carsten Bo Eriksen, Fuzzy, Christian Hjelm og Broken Twin, se 50 nordiske film og meget andet inden for kulturens verden.
LÆS MERE: www.kulturmoedet.dk.
Fakta om Kulturmødet Mors
Kulturmødet Mors blev afholdt for første gang i 2013 og finder sted igen d. 21.-23. august 2014. Et bredt udsnit af kulturaktører, kunstnere, politikere og erhvervsfolk deltager aktivt i debatten om kulturens potentialer og udfordringer, og hvordan disse påvirkes og påvirker erhvervsliv, politik og samfund.
From: Nyheder fra MUSIKEREN
