Koncerter til den brede musiksmag

Der er single, dobbelt og triplekoncerter med popstjerner, hiphop-klassikere og rockkoryfæer, og musik for alle aldersgrupper når navne som DJ Tiësto, Christopher, Zara Larsson, Page Four, Bikstok, S!vas, Oh Land, Saybia, Magtens Korridorer, Michael Falch, Poul Krebs, Kim Larsen og Dizzy Mizz Lizzy kommer på Plænen til sommer.

Skru op!

Med 24 koncerter og 49 forskellige bands, bliver en brede palette af dansk og lidt udenlandsk musik præsenteret i løbet af 24 fredage. Og for at alle kan høre musikken bedre, bliver der til sommer skruet op for lyden.

”Vi er en festival, der strækker sig hen over 24 fredage i stedet for blot en enkelt weekend. Vi skal favne flest mulige musikfans, og det synes jeg er lykkedes med årets program,” siger programchef for fredagsrock Rune Erbs, der er stolt af at få store navne på programmet, bl.a. fordi de kan skue lidt op for lyden: “Dizzy Mizz Lizzy takkede ja til at spille i Tivoli efter vi har fået lov til at skrue op,” siger han i pressemeddelelsen.

Éndags Offspring

Minifestivalen Offspring for talenter har Tivoli valgt at ændre til en endagsfestival i maj, hvor 15 nye talentfulde bands bliver præsenteret på tre scener rundt om i haven. Bl.a. engelske Kwabs, engelske Wstrn og en række danske navne som Ukendt Kunstner, Phlake og Blaue Blume. Festivalen er dermed blevet en del af Fredagsrock programmet
”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at sammensætte et program, der spænder så bredt, som det gør, og favner Tivolis mangfoldighed,” siger Rune Erbs
Se sammenklip af årets Fredagsrock 2016

From: Nyheder fra MUSIKEREN