Uge 8 bød på hele to store nyhedsmissiler i musikbranchen. Dels IFPI Danmarks rapport for 2015, og dels en undersøgelse om musikstreaming sat i værk af Koda og to nordiske søsterorganisationer.
Budskabet begge steder er klart og tydeligt: Streaming har ryddet bordet. Danskerne er meget begejstrede for at streame musik, og det med at købe og eje et musikprodukt er hastigt på vej til at lande i en museumsmontre.
Det søde
”Musikselskaber 2015 – tal og perspektiver” fra IFPI er organisationens årlige status. Ingen tvivl om, at musikselskaberne er ret godt tilfredse, for der er vækst for tredje år i træk. I 2015 en vækst på 3,7 procent i forhold til året før. Årene med nedgang og mismod er nu for alvor afløst af optimisme.
Motoren i det hele er streaming. Indtægterne fra streamingtjenesterne til musikselskaberne er steget med 26,5 procent på et år. Det betyder, at streaming nu står for over 70 procent af de samlede indtægter.
Det sure
Til gengæld er omkvædet om det fortsatte fald i cd-salg og download nu så kraftigt, at det runger i ørerne. Salget af fysiske cd’er er på et år faldet med hele 40 procent, hvilket svarer til 42 mio. kroner. Salget af downloads er faldet med 20 procent.
Som IFPI skriver i rapporten, ”bliver det i de kommende år afgørende for branchens vækstmuligheder, at man sikrer optimale vilkår for, at de streamingtjenester, som bidrager substantielt til musikkens økosystem, har ordentlige vilkår for at nå ud til danske musikforbrugere.”
I en pressemeddelelse siger IFPI’s bestyrelsesformand Henrik Daldorph:
”2015 er tredje år i træk med vækst for musikselskaberne. Det er selvfølgelig positivt. Samtidig er det dog afgørende for branchens fortsatte trivsel, at vi bliver endnu bedre til at veksle musikkens popularitet til indtægter for dem, der skaber musikken og investerer i den.”
Det svære
Årets rapport fra IFPI er tal og fakta set fra musikselskabernes side. Men det er også et budskab om, hvor man som brancheorganisation ser plus og minus. Musikstreamingtjenesterne som Spotify, Deezer, Apple Music og TDC Play er plus, for det er dem, der giver indtægterne nu. Disse tjenester gav indtægter på 305 mio. kroner i 2015. Mens YouTube som den allerstørste af de gratis streamingtilbud blot gav 18 mio. kroner i indtægt.
Men YouTube har langt flere brugere end de abonnementsbårne streamingtjenester. I rapporten bruger IFPI internationale tal fra 2014 for at illustrere dette. YouTube og til dels SoundCloud har seks gange så mange brugere som abonnementstjenesterne. Men hvor Spotify, Deezer, TDC Play med flere giver en indtægt på gennemsnitligt 8,6 euro pr. bruger om året, giver reklamefinansierede YouTube (og få andre) blot 0,5 euro pr. bruger.
LÆS OGSÅ: Så lidt får du i Kodapenge fra YouTube (musikeren.dk marts 2015)
IFPI sætter et verbalt angreb ind mod YouTubes forretningsmodel, hvor YouTube via den såkaldte Safe Harbour-ordning ikke er ansvarlig for, hvad brugerne uploader, og derfor ikke indgår licensaftaler med rettighedshaverne. IFPI ønsker mere politisk fokus på dette ømme punkt i EU-regi.
Koda istemmer
Det samme ønsker Koda. Her arbejder man ifølge direktør Anders Lassen også på at få ændret lovgivningen, så YouTube og dermed ejeren Google fremover betaler rettighedshavere mere, end de gør nu.
Pengene fra YouTube til rettighedshaverne kommer i dag fra annonceindtægter, og der skal gevaldigt mange streams til, før en sangskriver eller musiker ser kroner rulle ind på kontoen fra deres YouTube-videoer. Koda kunne for eksempel for godt et år siden fortælle, at blot 17 Kodamedlemmer fik udbetalt mere end 1.000 kr. fra YouTube.
Flere streamer
Den aktuelle anledning er undersøgelsen ”The Polaris Nordic Digital Music Survey 2015”, der er udarbejdet i et samarbejde mellem de tre nordiske forvaltningsselskaber Koda (DK), Teosto (FIN) og Tono (N). Den viser, at flere end to mio. danskere streamede musik i 2015. Det er 730.000 flere end året før. Det samlede nordiske streamingforbrug er steget fra 8,7 til 9,4 mio. brugere, så Danmark leverer en pæn slat af den samlede stigning.
Tallene gælder udelukkende musikstreamingtjenster som Spotify, Apple Music, Deezer, Tidal, TDC/You See Play med flere. YouTube er dog også med i undersøgelsen, for ifølge Koda har 35 procent af danskerne angivet, at de har brugt YouTube til at streame musik. YouTube er stadig stedet, hvor de fleste streamer musik. Men altså også dem, der betaler dårligst til kunstnerne.
Musikkens skabere skal have penge
De adspurgte i undersøgelsen har også svaret på, om de synes, at musikkens skabere skal have betaling, når musikken er tilgængelig online. 63 procent svarer ja, og det er ti procent flere end for et år siden. Og kun fem procent er direkte uenige i, at musikkens skabere skal have noget for deres ulejlighed med at skrive og fremføre musikken.
Det lyder jo positivt, hvis man er musiker eller sangskriver. Til gengæld kan man komme ned på jorden igen ved at erindre, at Kodas egen medieanalyse (analysefirmaet YouGov) fra marts 2015 viser noget lidt andet. Her bliver brugerne spurgt, hvad de lægger vægt på, når de vælger en musiktjeneste. Kun omkring ti procent synes, at betaling til kunstnerne er vigtig.
LÆS MERE:
IFPIs rapport “Musikselskaber 2015”
Kodas kommentarer om ”The Polaris Nordic Digital Music Survey 2015”
Kodas årsberetning 2014 – med medieundersøgelse foretaget i marts 2015
From: Nyheder fra MUSIKEREN