I Kalundborg og Ringkøbing Kommune vil kulturudvalget helst støtte den smalle musik, som ikke kan leve på markedets præmisser. Der har de ikke noget i mod at være smagsdommere i forhold til, hvilke musikalske tiltag, de støtter med skattekroner.
I Københavns og Roskilde Kommune vil man gerne sende støttekroner efter initiativer, der kan give borgerne den brede kulturoplevelse – populært eller smalt. Det var bl.a. noget af det, der blev debatteret ved den stort anlagte Spil Dansk Konference i Festsalen på Københavns Rådhus, hvor repræsentanter fra 42 kommuner, kulturudvalg, musikkens organisationer og musikskoler var samlet.
Clement Kjersgaard var den benhårde moderator, der styrede debatten gennem dagen, og fik både publikum og politikere til at holde sig på sporet. Og det var tiltrængt, da formiddagens debat om hvordan musikpolitikken i Danmark skal se ud, kommunernes og statens rolle i kulturstøtten og armslængde blev vendt og drejet.
Smagsdommeri ligger i støttekronerne
”Smagsdommeriet ligger i hvor mange penge de enkelte begivenheder skal have – hvor mange penge til operafestival, til Distortion, Jazzfestival eller lign. Det er benhårde forhandlinger vi sidder med, og skal beslutte, hvilke rammer kulturen skal have. Og dermed har vi jo som politikere indflydelse på kulturen. I København har vi fx et musikudvalg, der sørger for et meget bredt udbud af kultur og musik,” forklarede Kulturborgmesteren i København Carl Christian Ebbesen (DF), der ikke mente, at det nødvendigvis er et problem at politikerne er smagsdommere. Men man skal lade eksperterne i musikudvalget tage det faglige valg om, hvem der skal have støtten.
Kulturstøtte er værdibaseret
I Kalundborg Kommune har Kultur- og fritidsudvalgsformanden Ole Glahn (B) en anden holdning. Han mener at kommunen har pligt til at støtte den smalle kunst, som borgerne ellers ikke vil blive præsenteret for:
”Der er en anden verden end den der tælles i tal. Kunsten kan noget, der kan blive afgørende for børn og unge hele deres liv, når de bliver præsenteret for noget de ikke selv ville opsøge. Kultur bygger på dannelsen i skolerne, da det har betydning for livskvaliteten,” slog Ole Glahn fast.
Han mener ikke, det er politikernes rolle at give støtte til den kultur og musik, som spillestederne og foreningerne sørger for, og som kan leve på markedets præmisser:
”Vi støtter ikke den kultur, der kan bæres af markedet, og sondre mellem underholdning og kunst. Det vi som kommune vælger at give støttekroner drejer sig om holdninger – ikke fakta. Det er jo værdibaseret. Vi har fx ingen musikpolitik, da musikken ikke er politiseret. Det ligger hos musikskolerne, spillesteder og foreninger at vælge musikken – ikke hos politikerne.”
Kultur i kommunen skaber tilflytning
Og det er Kristian Ahle, Kulturudvalgsformand i Ringkøbing-Skjern Kommune enig i: ”Det er altafgørende med kultur i kommunerne, da det er en af de vigtigste årsager til at borgere flytter til en kommune. Og endnu mere vigtigt er, at hvis vi glemmer kulturen, så bliver vi meget fattige. Vi skal turde gå nye veje. Være forandringsparate. Der hvor der er mange frivillige der træder til, er der stor interesse. I vores kommune prioriterer vi at støtte den smalle kunst. Det skal være en elitære og faglig dygtige kunstnere før kommunen støtter. Og det skal være nyskabende. Noget, der rager højere end populærkunturen. Den populære brede kultur kan sagtens sælge billetter, og får foreningerne til at løbe rundt økonomisk.”
Ikke støtte til markedet
Det mente også Lauge Larsen (A), formand for børne- og kulturudvalget i Morsø Kommune. ”Som politiker skal vi have en holdning til kulturen i vores kommune, og hvad vi vil bidrage til. Og derfor er der brug for noget smagsdommeri. I Morsø Kommune skal den offentlige støtte ikke gå til det, der selv kan køre rundt. Der findes anden musik end den som bliver spillet i radioen, og den skal vi præsentere. For i sidste ende er spørgsmålet også, hvem er det, der styrer markedet?”
Musikpolitik skal tales op
Herefter bredte diskussionen sig ud fra smagsdommeriet i kommunerne til spillestedernes rolle og mulighed for at give dem en stabil støtte, så de kan bygge noget op. Om musikskolernes rolle i musiklivet, prissætningen af musikskolepladser i kommunerne og samarbejde med skolerne. Om bibliotekernes rolle i kommunerne som inspiratorer til anden musik. Om DRs rolle versus lokalradioerne som det sted, man bliver præsenteret for noget andet, end det man selv går ind og finder på Spotify. Og ikke mindst om hvordan man får talt musikpolitikken op ude i kommunerne, da det oftest er nederst i hierarkiet, når der skal prioriteres i forhold til andre områder.
Tarifferne til debat
Også musikeres tariffer blev diskuteret, da bl.a. Københavns Kulturborgmester mente, der burde være en lavere tarif for upcomings, så spillestederne kunne få flere talenter ind i en form for indslusningsløn. Til det svarede DMFs repræsentant Mikael Højris, at tariffen er en minimumssats, der svare til en blikkenslagerlærings løn. Man skal derfor hellere tale om en højere løn end tariffen for de etablerede musikere, da tariffen er en indslusningsløn og ikke en musikerløn.
Folkeklubben mod København
Efter frokost var trioen Folkeklubben på podiet. Først med en kort koncert og dernæst i samtalesalon med Clement Kjersgaard, hvor en snak om københavneri og tarifferne også kom på banen. Folkeklubben har spillet sig op til det niveau de er på i dag, hvor de kan leve af det. De har taget hele turen rundt i Danmark til musikforeninger og små lokale spillesteder til i dag at stå på de store scener. ”En bonus ved at spille i alle de små byer er, at de har kun ét eneste spillested, og her mødes folk. Så de er tvunget til at høre en, hvis de vil have kultur. Det er ikke bare i København musiklivet sker. Det er derude,” sagde forsangeren i Folkeklubben og gav nogle gode råd med til musikere, der gerne vil spille dansk i Danmark:
”Start med at sæt honoraret lavt. Spil ordentligt. Og book bredt. Det er op til musikerne at gøre sig fortjent til at få jobs og arbejde sig op. Det er hårdt arbejde og et valg man tager.”
Dagen fortsatte med flere oplæg om bl.a. diversitet i musikbranchen, frivillighed og Spil Dansks pakkeløsninger for kommuner og erhvervsliv.
From: Nyheder fra MUSIKEREN