Det er musikprisernes tid vi befinder os i. Udover alle Danish Music Awards, P3 Guld og P2 Prisen har den danske genreorganisation DPA netop hædret syv musikere ved deres årlige prisfest, hvor der uddeles både påskønnelsespriser og et økonomisk skulderklap fra Kodas kulturelle midler.
En hitmager og en debutant
‘Årets Kommercielle Musikskaberpris’ gik i år til musiker, producer og sangskriver Thomas Troelsen, der blandt andet har skrevet musik til Justin Bieber, samarbejdet med Tiësto og produceret Junior Seniors verdensomspændende energiboost ‘Move Your Feet’.
DPA’s vækstlagspris gik i år til EP-debutanten, sangskriver og sangerinden Emilie Ramirez, der netop er vendt hjem fra L.A. hvor hun har skrevet ny musik.
Kollegaernes tak
På aftenen blev der også uddelt priser til en række sangskrivere for deres indsats – både for den musik og tekst, de har skabt, men i høj grad også for deres indsats overfor kollegaer i branchen og generøsitet, når det kommer til at dele netværk og give sparring.
Årets påskønnelsespriser gik bl.a. til DMF-medlem, musiker og producer Frederik Thaae og produceren Carsten Lindberg, der begge bor i L.A.. De fik en påskønnelsespris for deres store arbejde med at hjælpe danske sangskrivere og producere, der kommer til byen.
Årets påskønnelsespriser gik bl.a. til DMF-medlem, musiker og producer Frederik Thaae og produceren Carsten Lindberg, der begge bor i L.A.. De fik en påskønnelsespris for deres store arbejde med at hjælpe danske sangskrivere og producere, der kommer til byen.
Derudover fik Cutfather, Freja Kirk og James Rasmussen hver en påskønnelsespris, hvor der fulgte 20.000 kr. med.
Læs mere om priserne på www.dpa.org
Læs mere om priserne på www.dpa.org
From: Nyheder fra MUSIKEREN
