Hæderspris til dirigent Adam Fischer

Den ungarske dirigent og pianist Adam Fischer modtager en hæderspris på 150.000 kroner til Wilhelm Hansen Fondens årlige uddeling.
Prisen er udtryk for en anerkendelse af Fischers mangeårige arbejde med DR Underholdningsorkestret, der kulminerede med den internationalt prisbelønnede komplette indspilning af Mozarts symfonier i 2013.

Påskønnelse af enestående kamp for orkester

Wilhelm Hansen Fondens bestyrelse anser DR’s beslutning om at nedlægge et orkester med imponerende kvalitet og spændvidde for urimelig, og hædersprisen er også ment som en påskønnelse af Adam Fischers enestående kamp for at føre orkestret videre, nu som Danmarks Underholdningsorkester.
LÆS OGSÅ: Danmarks Underholdningsorkester er sat i søen
Adam Fischer modtager prisen ved fondens årlige uddeling og har valgt at donere sin pris til Danmarks Underholdningsorkester.


Om Wilhelm Hansen Fonden:

Siden oprettelsen i 1995 har fonden uddelt produktions- og uddannelsesstøtte til op mod 1.000 projekter og enkeltpersoner samt en række hæderspriser.

Fondens formål er at yde støtte til fortrinsvis dansk musik og teaterkunst, bl.a. i form af legater til danske komponister, musikere, dramatikere og skuespillere, samt til at gennemføre gæstespil i Danmark og danske gæstespil i udlandet.

LÆS MERE: www.wilhelmhansenfonden.dk

From: Nyheder fra MUSIKEREN