Vil du spille i Tønder på Folk SPOT?

Blandt ansøgerne udvælger ROSA og et internationalt udvalg af fagfolk otte folkemusikbands/-artister til at spille en showcasekoncert på 30 min. på Tønder Festival i august.
LÆS OGSÅ: Folk Spot klar med upcoming navne i Tønder
Folk Spot Denmark showcases er for festivalens publikum og en række inviterede internationale branchefolk på Tønder Festival.
LÆS OGSÅ: Ny ledelse på Tønder Festival
Ud over selve koncerterne vil der være møder mellem de optrædende bands og de inviterede branchefolk. Der forventes mellem 40-50 internationale branche- og mediefolk til Folk Spot Denmark 2015.

Udvælgelse

Som ansøger skal man se Folk Spot Denmark som en investering i sin internationale karriere og være indstillet på bl.a. at indgå i et sparringsforløb med ROSA’s sekretariat i månederne før og efter Folk Spot Denmark.
Alle ansøgninger bliver prækvalificeret af ROSA, hvorefter et internationalt udvalg af fagfolk udvælger de endelige deltagere. Ansøgere får svar i løbet af april måned.


Om Folk Spot

Folk Spot Denmark arrangeres af ROSA-Folk i samarbejde med Tønder Festival, der foregår den 28. og 29. august. Selve showcasen honoreres med en DMF-tarif pr. optrædende musiker.

LÆS MERE: www.folkemusik.dk/vil-du-spille-pa-folk-spot-2015

From: Nyheder fra MUSIKEREN