Tilmeld dig Ung Jazz 2016

Udover æren ved at vinde Ung Jazz 2016 er der attraktive præmier til vinderbandet samt mulighed for alle rundevinderne at skræddersy deres eget karriereudviklingsforløb. Ung Jazz foregår fra den 6. februar til den 7. maj, hvor finalen afholdes i Jazzhouse i København. Tilmeldingsfristen er den 7. december 2015.

Tilbagevendende siden 2000

Ung Jazz har siden 2000 været et årligt tilbagevende indslag for unge og upcoming danske jazzmusikere. Igennem Ung Jazz får de musikerne mulighed for at spille rundt om i landet på etablerede klubber og spillesteder. Deltagerne kommer i hver runde til at stå over for en faglig velkvalificeret jury, der har til formål at finde rundevinderen.

Karriereudvikling

I 2013 blev der tilføjet et bandcoachingforløb til Ung Jazz, som gik til hver af kvart- og semifinalevinderne. I 2016 udgaven vil der ikke kun være fokus på den musikalske udvikling, men også selve karriereudviklingen. Det betyder, at hver rundevinder kan få en bandcoachsession eller et forløb med en mentor, som kan hjælpe bandet med bl.a. at få karriereplanerne på plads eller arbejde specifikt med musikken. Hvert forløb skræddersyes efter det enkelte bands behov.

Mere end blot konkurrence

Ung Jazz er mere end blot en konkurrence for de optrædende. Konkurrencen giver også mulighed for at møde andre seriøse musikere fra hele landet og derigennem udvikle sit netværk og stifte nye musikalske bekendtskaber. Ligeledes giver Ung Jazz de deltagende musikere muligheden for kvalificeret feedback på deres musik, og ikke mindst, få mere erfaring med at spille live.

Hvad spilles der om?

Udover muligheden for at spille på anerkendte spillesteder i hele landet samt coachingforløb til vinderne af de enkelte runder, er der også attraktive hovedpræmier til vinderen. Hovedpræmien er således 10.000 kr. i støtte til et specifikt projekt, som koordineres og aftales med JazzDanmark. Det kan f.eks. dreje sig om indspilning af musik eller video, turné-støtte, coaching eller noget helt fjerde. De seneste års vindere har desuden spillet på blandt andet Copenhagen Jazz Festival, Modern Jazz Days i Køge, Aarhus Jazz Festival og Giant Steps på baggrund af deres sejr i Ung Jazz.

LÆS MERE OG TILMELD DIG: www.jazzdanmark.dk eller www.ungjazz.dk

Oversigt over datoer og spillesteder for Ung Jazz 2016:

Kvartfinaler:

6. februar 2016: Huset, Aalborg
11. februar 2016: Holbæk Jazzklub, Holbæk
11. februar 2016: Jazz6000/Godset, Kolding
12. februar 2016: Tapperiet, Køge

Semifinaler:

9. marts 2016: Jazzselskabet i Aarhus
10. marts 2016: Giant Steps, Svendborg

Finale:

7. maj 2016: Jazzhouse, København

From: Nyheder fra MUSIKEREN