Årets Copenhagen Jazz Festival kører lige nu og tegner til at overgå sig selv, med et samlet program på mere end 1.300 koncerter.
Koncerterne spreder sig ud over mere end 120 spillesteder fordelt mellem Storkøbenhavn og Frederiksberg. Blandt hovednavnene på årets festival finder man store stjerner som Burt Bacharach, Dee Dee Bridgewater, Gregory Porter, Richard Bona, Pat Metheny og jazzlegenden Charles Lloyd.
Copenhagen Jazz Festival 2016 byder også på det bedste fra den hjemlige scene samt en overvældende underskov af eksperimenter, udendørskoncerter og særlige tiltag. Også i hovedstaden har man temaer som Jazz by the Sea, 21st Century Jazz, Jazz For Kids og Jazzoptog.
Copenhagen Jazzfestival kører frem til søndag d. 10. juli.
Se programmet her
Aarhus overgår sig selv
I Aarhus bliver 2016-festivalen den største nogen sinde med ikke mindre end 322 koncerter fordelt på 33 spillesteder i Aarhus by, hvilket er 100 koncerter mere end i 2015.
Koncerterne er inddelt i forskellige temaer, såsom Højdepunkter med dansk islæt, Jazz møder klassisk, Inspiration fra hele verden, Børnejazz på Dokk1 og Klostertorvet, Jamsessions, Stærke internationale kvindestemmer, Jazz og mad og fotokonkurrence.
Festivalen kører fra d. 9. – 16. juli.
Se programmet her
From: Nyheder fra MUSIKEREN
