Stem på det bedste bud på en ny digital kultur

I grupper har deltagerne over to weekender konkurreret om at udvikle ideer til produkter eller koncepter, der skaber en digital kultur til gavn for alle. Mød nogle af deltagerne her.


Se de fire videoer og stem

  • Er du på computer, kan du bruge dette link: http://on.fb.me/166K8MP
  • På telefon eller tablet, så brug dette link: http://on.fb.me/1640QiW

Sangskriver inspirerer de unge

Jonas Kur er blandt de fem kreative (dvs. den gruppe inspiratorer fra de kreative brancher), der gæstede DARE2mansion på Nørrebro, hvor det hele er løbet af stablen. Kurs opgave var, at inspirere en gruppe unge iværksættere i deres dyst om at finde nye veje til en mere bæredygtig digital kultur.

Som tekstforfatter arbejder Jonas både alene og sammen med andre tekstforfattere. Han har blandt andet skrevet Lizzies kæmpehit ”Ramt i Natten”, der i 2008 fik firedobbelt platin for sine over 60.000 downloads. De gjorde sangen til den mest downloadede i Danmark nogensinde.

En anstændig betaling til ophavsfolk

Ifølge Jonas selv deltager han i Share With Cares camp, fordi han synes, at det er vigtigt at tilgodese ophavsmænd, så de får en anstændig betaling for deres arbejde. Jonas blev tilknyttet en gruppe af fem unge og én branchespecialist, og sammen brugte de dagen på at gøre deres idé klar til at blive præsenteret på Share With Cares Facebookside, hvor de er med i konkurrencen om en finaleplads.

Fokus på digitalisering

Andreas Clausen er en af de unge på Share With Care-campen. Han studerer Music Art Management på Københavns Universitet og interesserer sig meget for kulturpolitik. Han er medlem af ungerådgiverne i Kulturministeriet, hvor hans fokus især er på digitalisering.

”Jeg synes, at de digitale muligheder er sindssygt vigtige og afgørende for et rigtig godt kunst- og kulturliv. Og så synes jeg måske, at det er på tide, at vi holder op med at se digitaliseringen som en hindring frem for en udfordring.” Andreas Clausen, camp-deltager

From: Nyheder fra MUSIKEREN