Spil Dansk hjemmekoncert

Spil Dansk Hjemmekoncerterne skal spilles af én musiker pr. koncert og foregår i private hjem for 15-25 særligt indbudte publikummer. Koncerterne finder sted over hele landet. Der er brug for ca. 25 koncerter, en i hver af Spil Dansk Kommunerne.
Spil Dansk Hjemmekoncerterne foregår i Spil Dansk Ugen (uge 44), det vil sige i perioden mandag den 26. oktober til søndag den 1. november.
LÆS OGSÅ: Ny forening sikrer Spil Dansk Dagen
Spil Dansk søger musikere, som kan fremføre eget materiale. Det kan være singer-songwriters (guitar/sang eller klaver/sang), som synger og akkompagnerer sig selv, men det kan sagtens også være andre alle andre genrer og instrumenter, blot man spiller musik, som man selv har skabt.
Som udgangspunkt får hver musiker én koncert, men hvis flere arrangører ønsker en koncert med samme musiker, og hvis det praktisk kan lade sig gøre, kan der muligvis blive flere koncerter pr. musiker. Honoraret pr. koncert er 2.000 kr.
Målgruppen for koncerterne er voksne, så derfor søger Spil Dansk udelukkende musikere, der målretter deres optræden og musik til et voksent publikum.
LÆS MERE: Sådan søger du om at komme på listen over Spil Dansk Hjemmekoncerter

Fakta om Spil Dansk

Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Danske Populær Autorer, Dansk Musikforlæggerforening og Koda.

From: Nyheder fra MUSIKEREN