Snart klar til DMF Livepris og Talentpris 2015

DMF’s Livepris 2014 gik til Carpark North, Turboweekend og The Blue Van, der som en del af hæderen skulle tildele DMF’s Talentpris til næste generation af musikere.
De tre dygtige og garvede orkestre modtog forbundets og kollegernes hyldest for deres fabelagtige liveperformance og pegede på henholdsvis Frederik Valentin, Electric Elephants og EloxInk som næste generation af musikere.
LÆS OGSÅ: Flittige DMF-bands belønnes
Tiden nærmer sig til DMF Livepris og Talentpris 2015. Og i den anledning har vi talt med sidste års vindere af Talentprisen.

Skulderklap og penge til vinyler

The Blue Van vandt DMF’s Livepris i 2015 og valgte at give Talentprisen til Electric Elephants – et orkester som er kommet et godt stykke videre, siden de vandt.
”Vi har fået management, support for Dizzy og udgiver en split-ep med Baby in Vain,” siger trioens sanger Mads Jaurnow.
”Det var fedt at vinde prisen. Udover at det var det vores første pris og måske vores sidste, så nød vi at få lidt skulderklap,” siger sangeren, der tilføjer, at trioen brugte de 15.000 kroner, som følger med Talentprisen, til at få lavet vinyler, som de altid havde drømt om.
Budskabet fra Elecric Elephants til kommende talentprisvindere er ganske enkelt: ”Køb noget fedt gear eller andet der kan inspirere jer!”

From: Nyheder fra MUSIKEREN