Som følge af folkeskolereformen står mange konservatorieuddannede musikpædagoger over for en virkelighed, hvor de som ansatte på en musikskole måske kommer til at skulle undervise hold på op til 28 elever. Mesterlæretraditionen kommer pludselig til kort i situationer som denne, og ind kommer det nye buzzword ‘klasserumspædagogik’.
Øget fokus på klasserumspædagogik
Ser man bort fra AM-uddannelsen og den pædagogiske uddannelse ”Brobygger – musikpædagog og musiker” på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Esbjerg, må der i dag sættes øget fokus på denne klasserumspædagogik på landets musikkonservatorier. Det fortæller Inge Marstal, professor emerita i musikpædagogik og hørelære ved Det Kgl. Musikkonservatorium og formand for arbejdsgruppen i Tænketank for musikundervisning.
”I dag ligger de instrumentalpædagogstuderendes kompetence primært i soloundervisning eller i undervisning af mindre grupper, men ikke hold på 24 eller 28 elever. For de musikpædagoger, der ikke går på AM-uddannelsen, handler det om at lære at holde endnu flere gryder i kog. Det er vigtigt, at de kan differentiere undervisningen, da børnene i en skoleklasse ikke vil være på samme musikalske niveau. De skal med andre ord kunne overskue en stor gruppe og lære at lægge et gyldent, pædagogisk snit i musiktimen, hvor de tilgodeser alle,” fortæller hun.
Modenhed kommer senere
Musikkonservatorierne står på mange måder over for en ny virkelighed, som de er nødt til at integrere i de pædagogiske uddannelser. Med folkeskolereformen og den gensidige samarbejdsforpligtelse mellem folkeskoler og musikskoler opstår nye behov og muligheder for musikkonservatorierne, der dels skal uddanne musikere, men også musikpædagoger.
Det er derfor en god idé at klæde musikpædagogerne godt på til de nye samarbejdskrav i al deres mangfoldighed. Lige fra decideret instrumentalundervisning til korsamarbejde og til at samarbejde i den obligatoriske musikundervisning.
From: Nyheder fra MUSIKEREN