Rygterne om jazzens død er desværre ikke overdrevne i dette tilfælde. Lige nu er der en høringsfase om en ny ordning for de ikke-kommercielle radiostationer. Det vil sige alle de mange græsrodsradioer rundt om i landet, som har få penge at rutte med, frivillige medarbejdere bag pult og mikrofon og lokale lyttere ude ved radioapparaterne.
Udkastet til den nye ordning og bekendtgørelse, som har rod i den politiske medieaftale, siger, at de små lokalradioer skal opfylde nye krav for at få sendetilladelser.
Skærpede krav
Ifølge udkastet bliver der tale om 82 sendetilladelser fra og med 2016. Det er mere end en halvering i forhold til nu. Kravene for at komme i betragtning vil fremover blandt andet være, at en lokalradiostation dagligt skal producere fem timers programmer om lokale forhold og målrettet lokale lyttere.
Et andet krav er, at minimum 50 procent af sendetiden skal indeholde taleradio med lokalt indhold. Hvis man fra politisk side fastholder disse krav, vil en lang række lokalradioer forsvinde. En af dem er Radio Jazz, Københavns 28 år gamle og meget aktive jazzradiostation.
Taleradio er dyrt og tidskrævende
Ole Matthiessen, jazzmusiker, komponist, radioformidler og medlem af bestyrelsen i Radio Jazz, skriver i et indlæg, som kan læses på radiojazz.dk, at det bliver stort set umuligt at indfri de krav for en lille lokalradio.
”Som gammel radiomand er det min erfaring, at der ikke er noget så dyrt og tidskrævende som at producere taleradio, specielt når det som her forudsættes, at programmerne skal være redaktionelt behandlet, og man desuden skal have øget fokus på kvalitet, indholdsmæssigt og teknisk,” skriver Ole Matthiessen.
Jazzradio i metropolen
Ifølge Ole Matthiessen producerer Radio Jazz i dag i snit 23 nyproducerede udsendelser ud af 43 timers ugentlig sendetid. Radioen har en støtteforening på cirka 500 medlemmer i lokalområdet.
Udsendelserne er en bred buket af for eksempel nyhedsudsendelser, dybdegående musikdokumentarer, quizprogrammer, gæstende kulturpersonligheder, dj-programmer, reportager fra jazzfestivaller i København og optagelser fra københavnske spillesteder med danske jazzgrupper.
Mange medarbejdere har specialviden eller er selv musikere. Med de nye strengere krav om mere taleradio og mere fokus på lokale forhold vil Radio Jazz få svært ved at fastholde sin profil og sit naturlige fokus på musikken.
”Det ville være pinligt, hvis København med de stolte jazztraditioner ikke fremover skal kunne rumme en kulturradio af denne slags – en lokalradio, der fungerer i tæt symbiose med det københavnske jazzmiljø,” pointerer Ole Matthiessen.
Bulldozerkørsel
Michael Thrane, formand for Radio Jazz, er med på, at der er behov for at luge ud i lokalradiostationerne.
”Men de nye krav er meget rigide i forhold til vores virkelighed. Det er en bulldozer, der bliver kørt hen over os,” siger han.
Radio Jazz vil gøre, hvad de kan, for at få ændret på kravene i den nye ordning. Det sker via høringssvar og ved at få støtte fra musikmiljøet og organisationerne.
”Jeg tror ikke, man i Kulturstyrelsen og på det politiske niveau vil sidde kritikken overhørig. Det må være muligt at ændre på kravene om de fem timers daglig nyproduceret radio og de 50 procent taleradio,” siger Michael Thrane.
Protest fra Djursland
Brian Følle Petersen, formand, daglig leder og musikansvarlig på Syddjurs Lokalradio, mener, at alle lokalradioer kommer i farezonen. Som det er i dag, er fordelingen mellem taleradio og musikradio omkring 30/70 på Syddjurs Lokalradio. Radioen bygger på frivillige medarbejdere, og det bliver svært at leve op til de nye krav.
”Vi er ikke blevet hørt, alle os der rent faktisk laver lokalradio. Lige nu arbejder vi hårdt på at få de lokale folketingspolitikere i Randers og på Djursland i tale. Samtidig er der på landsplan etableret en underskriftindsamling mod den nye ordning,” siger Brian Følle Petersen.
Slut med promotur til lokalradioer
Lokalradioerne er en vigtig platform for mange musikere. Især hvis man er et nyt navn eller ikke kommer gennem DRs smalle nåleøje til P3 eller P4. På lokalradioerne kan man få præsenteret nye udgivelser, og mange tager stadig rundt på promotiontur med en ny cd.
”For musikere er det her slemt. En københavnermusiker kan ikke længere tage til Djursland og fortælle om en ny cd. For det vil ikke have lokal relevans. Det er en kultur, der bliver slået ihjel, hvis det her bliver gennemført,” siger Brian Følle Petersen.
FM eller Internet
Men så kan man jo bare flytte det hele over på nettet? Så nemt er det ikke, mener Brian Følle Petersen.
”Vores målgruppe er 50plus, og jeg mener ikke, det er relevant. De ældre kan ikke finde ud af at bruge netradioen. Vi har maksimalt været oppe på 23 lyttere ad gangen på vores netradio, og vi har på FM mellem 3000 og 5000 lyttere om ugen,” siger han.
Michael Thrane fra Radio Jazz:
”Vi streamer på nettet og kommer lidt længere ud end via FM. Det er vi glade for. Men bliver vi en ren netradio, bortfalder støtten fra Kulturstyrelsen og dermed vores finansiering. Udviklingen går i den retning, det er rigtigt. Men så bør man også finde en model, hvor man kan give støtte til det.”
Fakta
Oplægget til bekendtgørelsen blev diskuteret heftigt på et informationsmøde fredag den 8. maj i Kulturstyrelsen. Der er høringsfrist 22. maj. Herefter skal den endelige bekendtgørelse udformes og træde i kraft den 1. januar 2016.
Den nuværende ordning med sendetilladelser udløber ved udgangen af 2015. Den nye ordning og udkastet til en ny bekendtgørelse tager udgangspunkt i de seneste medieaftaler: En væsentlig baggrund er Kulturstyrelsens rapport om den nye ordning på området – herunder også en baggrundsrapport udarbejdet af medieforsker Per Jauert (se links).
SE MERE:
Information om høringsfase mv. på Kulturstyrelsen
Rapport om ny ordning for lokalradioer
Høringsbrev
Radio Jazz, Ole Matthiessens indlæg
Syddjurs Lokalradio
Underskriftindsamling online mod den nye ordning for lokalradioer
From: Nyheder fra MUSIKEREN