Mange musikskoler frygtede tiden efter skolereformen, men nye tale viser, at musikskolernes popularitet fortsat er stigende.
Siden 2012 er antallet af 0 til 24-årige, der går til instrumentundervisning, steget med seks procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Når flere børn og unge hiver instrumenterne frem efter skoletid, skyldes det blandt andet, at de føler sig inspirerede hjemmefra, når deres forældre selv spiller. Det skriver DR.
Musik giver glade børn
Det er nu omkring syv procent af landets grundskoleelever, der går på en musikskole for at lære at spille et instrument, og det har en positiv effekt.
Musik giver nemlig glade børn, fortæller professor og hjerneforsker Peter Vuust til DR.
Når man lærer at spille et instrument, udløses der forskellige neurotransmittere og signalstoffer i hjernen, som gør, at man i mange tilfælde føler velvære.
From: Nyheder fra MUSIKEREN
