Er man til eksperimenterende musik og klar til at fange nye tendenser inden for lydkunst, så venter der masser af spændende oplevelser forude.
Fra d. 3. til d. 11. november er der nemlig dømt G((o))ng Tomorrow Festival, hvor de nyeste toner fra danske og internationale frontløbere på tværs af genrer og kunstarter præsenteres.
Bisse står klar til at give en helt unik oplevelse, når han går på scenen sammen med det 65-årige japanske undergrundmusikikon Keiji Haino. Sammen vil de spille deres favorit-covernumre og Bisses bedste sange samt krydre aftenen med særlige overraskelser.
Oplev et virtuost tysk vokalensemble med syrisk og libanesisk samtidssang, 12 timers koncert og live-installation skabt i et samarbejde mellem klangkollektivet We like We og lydkunstner Jacob Kirkegaard på Thorvaldsens Museum, asiatisk lydkunst, uropførelse af græske Georges Aperghis og meget mere.
Læs mere om G((o))ng Tomorrow og årets program
From: Nyheder fra MUSIKEREN
