Først og fremmest musiker

I det nye MUSIKEREN kan du læse interview med hårdrock-sangerinde Rebecca Lou og jazzsaxofonist Maria Faust. Kvinder som har reflekteret en hel del over det med musik og køn. Men først lidt facts…

Sådan ser kønsbalancen i musik ud

25 % af DMF’s medlemmer inden for klassisk og rytmisk er kvinder, mod 20 % for 10 år siden.
DMF’s medlemmer fordeler sig cirka sådan her: Rytmisk 90/10 og klassisk 60/40 – med forbehold for at genrer kan være flydende, og at mange medlemmer dækker bredt eller ikke kan/vil kategoriseres som specifikt rytmisk eller klassisk.
Tre af de danske spillesteder har kvindelige ledere nemlig Radar i Aarhus, Musikhuset i Slagelse og Det Bruunske Pakhus i Fredericia.
En undersøgelse fra 2012 foretaget af Niras viste følgende:

  • 2 ud af 10 personer inden for den rytmiske musikbranche er kvinder.
  • 90 % af underviserne på konservatorierne er mænd, og at størstedelen underviser i et instrument.
  • På de regionale spillesteder er 74 % af bestyrelsespladserne besat af mænd. Blandt beslutningstagerne på pladeselskaberne er 85 % mænd.

Interview med musiker Rebecca Lou:

Ikke bange for at tale ligestilling

I sin musikerkarriere har hun efterhånden lagt ører til lidt af hvert møntet på sit køn. ”Det virker lidt eksotisk for nogle, at en kvinde spiller rockmusik. Men de vil også gerne have, at du er den allerbedste. For ellers er din plads ikke berettiget. Og du må heller ikke være for sexet eller for smuk, for så er du kommet for nemt til det. Så tages du ikke seriøst,” siger hårdrock-sangerinde og komponist Rebecca Lou.
Læs artiklen i MUSIKEREN side 29
Interview med musiker Maria Faust:

Vi har brug for de kvoter nu!

”Faktum er, at der altid efter mine koncerter er en blandt publikum, som kommenterer mit udseende eller rører ved mig – ofte ved min bagdel,” siger jazzmusiker og komponist Maria Faust, som efterlyser kvoter på spillestederne, så publikum bliver vant til at se kvinder i aktion.
Læs artiklen i MUSIKEREN side 31

From: Nyheder fra MUSIKEREN