Med temaet musikteater og opera sætter aarhusianske SPOR festival fokus på, hvordan man skaber og præsenterer værker, der både fastholder historie og tradition og er opdaterede i forhold til verden i dag.
Du har nu mulighed for – inden for disse rammer – at få dit værk opført på festivalen ved at indsende forslag senest den 1. november.
LÆS OGSÅ: New York inspirerer på SPOR festival 2014
De indsendte musikværker bedømmes af en international jury af komponister og lydkunstnere, som udvælger fem værker. Hvis dit musikværk er et af de fem, modtager du 1.000 euro for opførelsen og dækning af rejseudgifter til festivalen.
Værkerne kan blive opført akustisk, elektronisk, ensemble eller solistisk, som lydinstallation eller musikteater og må vare op til 15 minutter.
SPOR festival, der arbejder med at aktualisere og formidle lyd- og tonekunst nationalt som internationalt, finder sted den 8.-11. maj 2015.
LÆS MERE: www.sporfestival.dk
From: Nyheder fra MUSIKEREN
