Hvis du er musiker og spiller til fester eller bare interesseret i god musik, instrumenter og har lyst til at blive inspireret af spændende workshops for musikere, skal du sætte kryds i kalenderen på søndag d. 8 marts.
Tilmeld dig her:
Ved tilmelding, får du mulighed for at deltage i konkurrencerne om en masse gode præmier med alt fra et kro-ophold over gavekort hos 4SOUND og Proffshoppen til hovedtelefoner fra Jabra og Shure, mikrofoner fra RØDE og formstøbte høreværn fra Audiovox.
Se præmierne her:
Musikfaglige workshops for alle
Dansk Musiker Forbund vil med netvæksdagen ”Så er der fest” give musikere landet over, der spiller til fest, mulighed for at mødes om deres faglighed – nemlig at få en fest til at swinge på den fede måde.
Derfor kan man indgå i masser af workshops, der kan inspirere musikeres faglighed så som:
- At bliver en bedre sanger med ‘Simpel sangteknik’ hos Jesper Daus.
- At få tips og tricks til at spille rock’n’roll-klaver med Stan Urban.
- At få styr på hjemmestudiet med Nils Harbo.
- At blive bedre til personlig branding, markedsføring og salg med Mikael Bødker Sørensen.
- At være opmærksom på sin hørelse med Pas På Hørelsen.
Oplev nyt grej live
DMFexpoEVENT ”Så er der fest” henvender sig til musikere – og dermed handler det også om instrumenter.
En lang række gear- og grejproducenter vil i løbet af søndagen demonstrere det nyeste produkter så som Rolands prisstærke FA-06 Workstation, et transportvenligt PA fra tyske Solton Acoustic, et personligt monitorsystem fra Shure, Yamahas nye Tyros5, Mackie digitale mixere, højtalere fra KV2 Audio og produkter fra EM Nordic.
Læs om produktdemo’erne.
Musik en masse
Hele dagen er bygget op om en lang række koncerter, med Carsten Knudsen fra De Nattergale som konferencier, og afsluttes med en stor koncert med Sko/Torp og Sko/Torp Band.
Læs interview med Sko/Torp.
Alle de medvirkende musikere – Damgaard Duo, Torben Meldgaard, Tanni Christine Thuesen, Carsen Bo & Jon, Rie Damgaard og Kim Olesen, Bendt Aaen og Bent Junker & Co – har de sidste uger fortalt om, hvad det vil sige at spille til fester i dag, og hvad man skal kunne.
Mød dem her.
Tal med DMF
Dansk Musiker Forbunds medarbejdere sidder til dagligt i hovedforbundet i København og Aarhus. Her taler de med medlemmerne og hjælper dem med alt fra kontrakter, ansættelsesforhold, SKAT, a-kasse-forhold, juridisk rådgivning, forsikringer, udgivelser og faglige sager.
På DMFexpoEVENT kan du møde dem live og få en snak om netop din situation eller spørge, hvis der er noget du er i tvivl om i dit musikerliv.
Mød dem på DMF-standen og hent programmet for dagen her.
Tilmeld dig til dagen
Hvis du endnu ikke har nået at tilmelde dig og din kollega, ledsager, ven eller veninde til DMFexpoEVENT ”Så er der Fest” kan du gøre det her:
Tilmelding
Der er gratis adgang for alle.
Fakta:
• Tid: Den 8. marts 2015 fra kl. 14 – 20.30.
• Sted: Bygningen i Vejle.
• Adresse: Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle.
• Indgang gennem butikscentret Mary’s.
• Gratis adgang
From: Nyheder fra MUSIKEREN
