Er du interesseret i det norske marked, er det måske nu, du skal slå til. Den norske showcasefestival Folkelarm, der har hovedfokus på norsk folkemusik, præsenterer sammen med den danske genreorganisation Tempi et dansk orkester.
Festivalen, der blev etableret i 2005, og som også favner roots og folkemusik fra hele norden, løber af stablen d. 8.-11. november i Oslo.
Sådan søger du
Er det dit orkester, som Tempi sammen med Folkelarm skal udvælge til at spille på dette års festival, skal I sende jeres ansøgning senest d. 28. maj kl. 12.00
Ansøg her
I vurderingen af ansøgningerne lægges der vægt på, hvordan en koncert på Folkelarm spiller ind i orkestrets overordnede plan og strategi.
Tempis sekretariat udvælger ansøgninger fra tre orkestre, som sendes til Folkelarm, der træffer den endelige afgørelse. Ansøgere kan forvente svar i ultimo september.
Læs mere og søg her
From: Nyheder fra MUSIKEREN
