Lørdag den 19. september afholdes sensommer-festivalen TONELEGE i Huset i København for tredje år i træk.
Festivalen sætter fokus på at finde interessante og nyskabende kunstnere, med vidt forskellige musikalske udtryk.
I år vil publikum komme med på nye musikalske rejser med de seks bands Pil, Chamber Twins, Daniel Rosenfeldt, Vibe Ensemble, Raphael Gimenes, Jacob David og Twang.
Se TONELEGE-teaser her.
Der vil desuden være sensommer-chillout i gårdhaven med dj Kasper Marott, samt en paneldebat om den aktuelle kønsdebat i musikbranchen.
Bag festivalen står DMF Kbh’s ungdomsudvalg, og alle medlemmer og ikke-medlemmer er velkommen til TONELEGE fra klokken 16 til 24.
Fakta:
- Sted: Huset i Magstræde
- Dato: Lørdag den 19. september
- Tid: kl. 16-24.
- Link: www.facebook.com/tonelegedmfkbh
- Gratis adgang.
From: Nyheder fra MUSIKEREN
