Se de nominerede til DMA Folk

Folkemusikken er i rivende udvikling, og i dag har dansk folk og rootsmusik både sin egen genreorganisation, prisuddeling og uddannelse på konservatoriet. De unge danske talenter skyder frem både internationalt og herhjemme, og medier og publikum følger med. Det er bare noget af det, der bliver fejret til DMA Folk i slutningen af måneden, hvor der helt i musikkens ånd også er åbent for publikum. Konferencier er forfatter og musiker Kristian Leth.
SE NOMINEREDE NEDERST PÅ SIDEN

Allan Olsen på scenen

Sidste tilføjelse til aftenens line-up er den nordjydske sanger, sangskriver og fortæller, Allan Olsen. Med 16 udgivelser og adskillige priser, har han gennem mere end 30 år været med til at udbrede kendskabet til folk og sangskrivertraditionen herhjemme – og cementeret sin rolle som kunstneren, der lyttes til, såvel smalt som bredt.
Senest har Olsen glimret med sit album, Jøwt, med sange både på vendelbomål og dansk, der satte nye standarter for, hvordan man effektivt når sit publikum. Jøwt, der i starten kun kunnet købes nord for Limfjorden, er med et salg på 25.000 eksemplarer, gået hen og blevet én af de mest solgte danske udgivelser i år, hvorfor den nu belønnes med en platin-plade.
Allan Olsen giver en 30 minutters koncert midt på aftenen, der byder på fem liveoplevelser, uddeling af syv statuetter og bal i Jazzhouse. Billetsalget er i gang på Billetlugen.

Morgendagens stjerner

Udover Allan Olsen optræder DMA FOLK ALLSTARS – Harald Haugaard, Nikolaj Busk, Ale Carr & Hugo Rasmussen, Trias feat. Camilla Skjærbæk og Afenginn. Derudover spiller musikere fra FolkeKons (Folkemusiklinien ved Syddansk Musikkonservatorie & Skuespillerskole) akustiske koncerter og inviterer gæster med på Lille Scene i Jazzhouse under Danish Music Awards Folk. En chance for at opleve morgendagens nye stjerner.

De nominerede til Danish Music Awards Folk 2013

DMA Folk’s nominerede er inddelt i seks kategorier. Priserne uddeles af en uvildig jury, bortset fra Årets Spillested der findes ved publikumsafstemning på www.folkdanmark.dk. Afstemningen af åben frem til 18. november.

Årets Udgivelse:

  • Trias ”Trias” (Go’ Danish Folk Music)
  • Various ”Woody på dansk” (Millstream Records)
  • Helene Blum ”Men med åbne øjne” (Pile House Records)
  • Himmerland ”New Roots Music From Denmark” (Tutl Records)
  • Dreamer’s Circus ”A Little Symphony” (GO’ Danish Folk Music)

Årets Autor:

  • Helene Blum (”Men med åbne øjne” – Pile House Records)
  • Jonas Kongsted, Trias (”Trias” – Go’ Danish Folk Music)
  • Peter Uhrbrand (”Neo Traditional ISM” – Gateway Music)
  • Nikolaj Busk, Dreamer’s Circus (”A Little Symphony” – GO’ Danish Folk Music)
  • Søren Krogh (”Hardcore Troubadur” – Exlibris)
  • Ale Carr, Dreamer’s Circus (”A Little Symphony” – GO’ Danish Folk Music)

Årets Kunstner:

  • Lars Lilholt (Vokal, violin, guitar)
  • Ale Carr (Cittern)
  • Ditte Fromseier Hockings (Violin, vokal)
  • Habadekuk (Violin, harmonika, klaver, bas, trommer, saxofon, trumpet og trombone)
  • Helene Blum (Vokal)

Årets Talent:

  • Barrow – Mikkel Bøggild, Ole Albrechtsen, Henrik Poulsen, Eddi Jarl
  • Fjärin – Søren Stensby, Kasper Ejlerskov, Johannes Vaht
  • Dreamers’ Circus – Nikolaj Busk, Rune Tonsgaard Sørensen, Ale Carr
  • Elof og Wamberg – Tobias Elof, Nicolaj Wamberg
  • Trolska Polska – Martin Seeberg, Malte Zeberg, Anja Lillemæhlum, Lasse Væver
  • Magnus Heebøll, Søren Røgen, Mads Kjøller Henningsen

Traditionsprisen:

  • Peter Abrahamsen
  • Zenobia
  • Lasse Vestergaard
  • Habadekuk

Årets Spillested (publikumsafstemning på FolkDanmark.dk):

  • Thy Folkemusik
  • Halkær Kro
  • Klaverfabrikken/Buddha Folk Club
  • Dagligstuekoncerter på Maglebrænde Gamle Skole

Derudover uddeles Tingluti Prisen – en særlig anerkendelse til en eller flere personer, som gennem sit virke inspirerer til og igangsætter folkemusikalske udfoldelser i Danmark.
Danish Music Awards Folk 2013:

  • Tid: Den 30. november, 18.00-23.30 m. pause (dørene åbner 17.00)
  • Sted: Jazzhouse, Niels Hemmingsens Gade, København
  • Billetter: Begrænset antal billetter i salg via Billetlugen (link til billetsalg)

Danish Music Awards Folk 2013 arrangeres af Foreningen Folk Danmark i samarbejde med ROSA – Dansk Rock Samråd, IFPI, Jazzhouse, Danske Komponister og Sangskrivere (DJBFA), Danske Populær Autorer (DPA), Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF).

From: Nyheder fra MUSIKEREN