Steen Jørgensen, Marie Fisker og Rune Kjeldsen leverede soundtracket og selveste Kronprins Frederik trykkede på knappen, da Danmarks nye museum for pop, rock og ungdomskultur blev indviet fredag
“Det er et museum, som fremtidige generationer, inklusiv mine egne børn, skal ind at se, så de kan opleve, hvordan rocken inspirerer os.”
Sådan lød ordene fra Kronprins Frederik, da han åbnede Ragnarock for et inviteret publikum fredag d. 29. april 2016.
Ragnarock – Danmarks nye museum for pop, rock og ungdomskultur blev indviet efter mange års forberedelse, og lørdag og søndag var det publikums tur til at opleve det nye museum.
10.000 gæster lagde vejen forbi museet, og de kunne opleve både det nye museum samt koncerter med bl.a. Stig Møller og Peter Ingemann, Bisse, Guldregn, Ida Kudo samt rock´n roll legenden, og tidligere medlem af “Four Jacks”, James Rasmussen der sammen med medlemmer fra Felines og Ekkofabrikken optrådte på den røde løber foran museets indgang.
LÆS MERE: www.museumragnarock.dk
From: Nyheder fra MUSIKEREN
