Kulturministeriet og Projektstøtteudvalget for musik bød fredag d. 21. april orkesterchefer, musikere og musikorganisationer velkommen til konferencen ”Hvordan styrker vi landskabet for professionelle klassiske ensembler og orkestre i Danmark?” Et heldagsarrangement med interessante oplæg skulle inspirere til innovation og gennem workshops kunne de klassiske aktører i fællesskab tænke nye veje for publikumsudvikling, nye finansielle veje, nye samarbejdsformer og en anden strukturering og reorganisation til at styrke innovation og tilgængelighed.
Uventet meddelelse
Men en time inden konferencen begyndte, sendte Kulturministeriet en pressemeddelelse, der ændrede præmissen for dagen. Landsdelsorkestrene vest for Storebælt vil de næste fire år bliver styrket med 7,8 mio. til sammen. Pengene bliver til gengæld taget fra et af de måske mest innovative og succesfulde landsdelsorkestre Copenhagen Phil, der dermed mister ca. 20 % af deres statslige bevilling.
Derfor var kulturminister Mette Bocks indledning til konferencen også præget af meddelelsen, hvor hun forsøgte at holde sporet for dagens program, ved at undvige de økonomiske diskussioner, og i stedet tale indhold og udviklingspotentiale.
”Den omprioritering af midlerne skal ses som en trampolin eller rampe for en begyndelse på noget nyt. Vi har prioriteret geografisk – at alle skal have mulighed for god kunst. Det har ikke noget med Copenhagen Phil at gøre, men vi håber, at det her kan blive begyndelsen til at udvikle noget nyt fremadrettet. Og jeg vil glæde mig til at arbejde med nye visioner for den klassiske musik i Danmark.”
Tilbage på sporet
Bente Dahl, formand for projektstøtteudvalget i musik, fulgte op med tre overordnede synspunkter på styrkelsen af orkestrene – udover det geografiske – nemlig at man skal styrke mangfoldigheden, helhedstænkningen og livskvaliteten i og med den klassiske musik.
Søren Friis Møller, der i sin PhD har beskrevet kunststøtteordningen, hævede diskussionen op i et overordnet perspektiv om to paradigmer, der eksisterer sideløbende.
Det første er hele oplysningstiden demokratisering af kulturen, med den ypperste kunst ud til flest mulige, for at vi i sidste ende kan blive bedre mennesker.
Det andet paradigme er kulturelt demokrati, hvor kultur bliver en demokratisk ret. Det er en form for modkultur, hvor der ikke er rigtig kunst, men alt er lige værdigt. De støttes ikke, men finder andre finansieringsmuligheder. Kulturen måles ikke på kvalitet, men i deltagelse og involvering. Og viden skabes igennem de sociale processer der foregår.
Erfaringer fra England
Den engelske orkesterleder af Orchestra of the age of Enlightment, Crispin Woodhead, fortalte om deres arbejde med innovation i den klassiske musikverden. Han fremlagde forskellige udfordringer den klassiske musik står med i disse år. Bl.a. at man ikke kan effektivisere et klassisk orkester som andre industrier, at TV og streamingtjenester er en kæmpe konkurrent til den analoge orkesterkoncert og at publikum har ændret sig radikalt. Og at orkestrene selv har et ansvar for at komme videre bl.a. ved at gøre musikken relevant:
Tænk i brede nye publikum, i fødekæde, i nye lokaliteter for musikken, i forretning, i sociale medier og hvor unge er. Og mest af alt at kvaliteten er i orden.
Udfordring af rammer og vanetænkning
Stine Nissen, der tidligere har været direktør for Danmarks Underholdningsorkester og i dag er selvstændig konsulent, redegjorde for problematikken i yderligere nedskæringer i orkestrenes budgetter, da der allerede har være store nedskæringer gennem de sidste ti år. Men bød kulturministerens beslutning om omprioritering af midlerne til landsdelsorkestrene velkommen. Derudover opfordrede hun det klassiske miljø til at hjælpe med at optimere økonomien gennem øget fleksibilitet og at udfordre de eksisterende strukturer og rammer. Hun kom med sine egne konkrete forslag til, hvordan orkestrene kan tænke i nye baner. Fx at hvert landsdelsorkester skal have et ansvar for et særligt musikpolitisk område og dygtiggøre sig specifikt til det område – fx inden for en speciel genre eller gren af musiklivet – streaming, skolesamarbejde, samtidsmusik el.lign.
Den efterfølgende paneldebat med Mette Bock, Stine Nissen og Bente Dahl i panelet kom mest til at handle om orkestrenes økonomiske situation, selv om kulturministeren forsøgte at få diskussionen ind på indhold i stedet for økonomi.
Ti ambitioner fra Norge
Efter frokost fremlagde den norske Lars Petter Hagen fra Oslo-Filharmoniens festival Ultima – Oslo contemporary music festival – ti ambitioner for, hvordan de arbejder med festivalen:
- Gør projekter nødvendige, hvor noget værdifuldt står på stil. Hvis det ikke er nødvendigt skal det ikke gøres.
- Vær relevant: God musik er samfundsmæssig relevant.
- Vær ikke bange for usikkerhed. Stil spørgsmål ved alt. Hvis du tror du ved alt, skal du stille spørgsmålstegn ved det.
- Vær laboratorium og hukommelsens vogter. Musikalsk erfaring er at forbinde fortiden med fremtiden, gennem samtiden. Bruge kroppen og hovedet som filter.
- Etabler samtaler med verden. Udforsk, forny og involver dig med dine omgivelser.
- Vær et sted for åbne møder. Igangsæt samarbejde. Fokuser på mennesker.
- Arbejd sammen. Vær generøs. Modtag, del, giv.
- Vær ydmyg, men ikke bange.
- Sig det enkelt. Accepter ændringer som uundgåelige. Smil.
- Vær ikke selvoptaget og forsøg ikke at være et drittsekk (røvhul). Vi er alle i samme båd.
Worksshops – og hvad så?
Med det som inspiration var resten af dagen sat af til workshops, hvor alle deltagerne var inddelt i hold, der skulle diskutere forskellige spørgsmål så som, hvordan orkestrene kan gøre sig relevante overfor nye publikumsgrupper, hvordan de kan opdyrke nye finansieringskilder, hvordan de kan styrke bæredygtigheden gennem partnerskaber og samarbejdsformer og hvordan man gennem omstrukturering kan styrke innovation og dynamisk udvikling.
Alle input fra dagen bliver i første omgang samlet og udarbejdet som en rapport af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik, der ventes færdig i maj måned.
From: Nyheder fra MUSIKEREN