Med udgangspunkt i pilotprojektet ‘Musik & Inklusion’ lagde Rytmisk Center rammer til en konference med samme navn. Formålet med konferencen var at diskutere, hvordan samfundet får inddraget flere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk ind i musikundervisning, og en lang række lærere, forskere, interesseorganisationer og journalister var mødt op.
Bag projektet ‘Musik & Inklusion’ står projektleder Johannes Skjelbo fra Rytmisk Center og udviklingskonsulent Carsten Mørch-Bentzen, også fra Rytmisk Center. Projektet består af fire tråde, der sigter efter at øge antallet af nydanske deltagere i Rytmisk Centers kurser, indsamle viden, skabe større offentlig synlighed for musikundervisning samt at etablere og udvikle et netværk blandt fagfolk.
Johannes Skjelbo fortæller om baggrunden for projektet:
Der er ikke så mange med muslimsk baggrund i fødekæden i dansk musik, og dermed går vi glip af noget. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt, og det vil vi gerne lave om på.
Siden marts har de forsøgt at tiltrække ressourcestærke unge med indvandrerbaggrund til Rytmisk Centers kurser, men uden held. Til gengæld er det lykkedes dem at tiltrække højtprofilerede lærerkræfter, lyder en af konklusionerne.
Høje priser koster elever
Økonomi er en af årsagerne til, at der er så få nydanskere, der går til musik. Det fortalte Kåre Emtoft, leder af Rytmisk Center og formand for Aftenskolernes Samråd København. Egenbetalingen bliver større og større, og det skaber en skævvridning, da undervisningen således ikke er en mulighed for alle.
Kåre Emtoft udtaler:
Det er virkelig en trist udvikling for inklusionen i Danmark. Vi skal indgå i sociale fællesskaber, men når vi skal spare og dermed hæve priserne for at overleve, mister vi nogle målgrupper.
Ambassadører i lokalmiljøerne er vejen frem til at få flere nydanskere til at deltage i musikundervisning på for eksempel aftenskoler og musikskoler. Og så handler det om at sløjfe ordet ‘integration’.
Det mener musiker og musikunderviser Erkan Cakmak:
Det er vigtigt med rollemodeller, der kan vouche i miljøet, for der er stadig mange, der har meget fokus på ‘systemer’ såsom kommunen. Hellere gå den vej end at kalde de her projekter for ‘integrationsprojekter’.
Risici forbundet med rap-undervisning
Kristine Ringsager, Ph.d. i musikvidenskab fra Aalborg Universitet, har forsket i problemstillingerne omkring inklusion gennem brug af hiphop og rap. Ifølge hende har brugen af rap i sociale projekter overordnet set været en succeshistorie. Men det er også forbundet med risici.
Kristine Ringsager fortæller:
Man kan sige meget positivt om at bruge rap til at række ud til de nydanske unge. Men faldgruben kan være, at man ekskluderer i stedet for at inkludere. Man stadfæster rap som ghettoens talerør, og som noget, man kan gå til på ungdomsskoler. Men vi skal have rap ind som et undervisningstilbud på musikskolerne, hvis skellet mellem unge, der går til guitar, og unge, der går til rap, ikke skal blive større.
Før konferencen sluttede med en paneldebat gav oudspiller Maher Mahmoud og guitarist Nicolai Rosengreen en koncert og demonstrerede, hvordan mødet mellem etniciteter kan frembringe noget helt nyt.
Projektet ‘Musik & Inklusion’ har kørt siden marts og slutter 1. oktober 2017.
Læs mere om projektet ‘Musik & Inklusion’ her
From: Nyheder fra MUSIKEREN