Da Apple Music blev launched i foråret 2015, forlangte de gratis musik af kunstnerne i tre måneder for at markedsføre den nye musikstreamingtjeneste. Det blev ændret efter bl.a. musikeren Taylor Swift ville trække sin musik ud af tjenesten i protest.
Men hvad betaler de øvrige streamingtjenester Spotify, Deezer, Tidal, Rdio til musikere, sangskrivere og komponister i den gratis prøveperiode på en måned, som er mere eller mindre standard?
Ingenting.
Stiller værkerne gratis til rådighed
Når en streamingtjeneste vil åbne i Danmark, kræver det aftaler med rettighedshaverne. Dels Koda, der sørger for penge til komponister og sangskrivere, og dels pladeselskaberne, der henter penge til producenter og de udøvende kunstnere.
Ifølge Anders Lassen, direktør i Koda, er det almindeligt, at streamingtjenesten ikke betaler til Koda i den gratis prøveperiode.
I den anden lejr hos pladeselskaberne bekræfter Henrik Daldorph, direktør Sony Music i Danmark og formand for IFPI, at det samme gør sig gældende for Sonys aftaler med streamingtjenesterne. Uden for citat siger andre pladeselskaber, MUSIKEREN har kontaktet, at det formentlig er sådan. Det samme siger flere øvrige kilder.
Kunstnerne stiller med andre ord deres værker gratis til rådighed i prøveperioden. Eller man kan sige det på en anden måde: Kunstnerne betaler markedsføring i en forretning, der ikke er deres egen.
En investering i forbrugeren
Anders Lassen mener, det har været en nødvendig investering.
”Da vi lavede aftalen med Spotify (efteråret 2011, red.), var der ikke rigtig andre streamingtjenester, der havde betydning i Danmark. Til gengæld var der et forbrug på ulovlige tjenester som for eksempel Grooveshark. Vores holdning var, at når man skulle introducere et helt nyt produkt på et marked, hvor folk ikke var vant til at betale, skulle der et eller andet lokkemiddel til. Vi var villige til at være med til at betale en del af det. Strategien viste sig rigtig, for i løbet af få år skete der en stigning i anvendelsen af de lovlige streamingtjenester og et tilsvarende fald i det ulovlige forbrug,” siger han.
Henrik Daldorph fra Sony Music siger: ”Man kan sige, at vi tager chancen og satser på en investering i markedsføringen over for den enkelte forbruger. Hvis det lykkes at løbe en forretning i gang, er det vel en rimelig investering. Man kan kalde det en foræring til tjenesten, men det er også en foræring til forbrugeren i håbet om, at forbrugeren gerne vil have produktet fremover. Det er som at få en smagsprøve på nyt knækbrød nede i supermarkedet,” siger Henrik Daldorph.
I filmbranchen er det anderledes
For at blive i supermarkedsbilledet er spørgsmålet så, om landmanden stiller råvarerne til fremstillingen af knækbrødet gratis til rådighed. Det er nok tvivlsomt. Hvis blikket rettes mod de populære filmstreamingtjenester som Netflix, HBO og så videre, er aftalerne skruet anderledes sammen end i musikbranchen.
Ifølge flere juridiske kilder i producentmiljøet er det almindelig praksis, at når man sælger en film eller en tv-serie til en filmstreamingtjeneste, er der tale om fast beløb. Det vil sige, at producenter og rettighedshavere får deres penge for værket, uanset hvor mange gange det bliver streamet, og uanset om filmtjenesten vælger at tilbyde en gratis prøveperiode til deres kunder.
Læs hele artiklen i MUSIKEREN september/oktober:
http://online.musikeren.dk/musikeren/157/44
From: Nyheder fra MUSIKEREN