Northside går løs fredag med mange danske navne på programmet

Det er sjette år, at den aarhusianske festival Northside finder sted med en masse koncerter med både internationale og danske stjerner.
I Ådalen i Aarhus kan man således opleve udenlandske navne som Iggy Pop, Duran Duran, og Deftones. Sent fredag aften fyrer The Chemical Brothers op under en gevaldig fest på festivalens største scene, mens festival lukkes af søndag aften af Beck.
De danske navne på plakaten udgøres blandt andre af The Minds of 99, Malk De Koijn, Alex Vargas, Scarlet Pleasure, Den Sorte Skole og Velvet Volume.
Ud over et alsidigt musikprogram, kan festivalgæsterne også opleve vinsmagning, yoga, social dining og meget andet i programmet for talks, der finder sted i Kolonihaven. Og bliver man sulten undervejs i musikprogrammet, så kan festivalen blandt andet tilbyde burgerer i alle mulige afskygninger fra fem af festivalens madsteder.

From: Nyheder fra MUSIKEREN