Den unge strygerkvartet Nightingale String Quartet har gennem de seneste par år spillet sig ind i hjerterne på alverdens anmeldere, koncertbookere og publikummer, bl.a. efter deres indspilninger af Rued Langgaards strygerkvartetter.
Verdens førende tidsskrift for klassisk musik, engelske Gramophone, uddelte onsdag aften sine eftertragtede Gramophone Awards i London, og her modtog Nightingale String Quartet som det første danske ensemble nogensinde den prestigefulde pris som Young Artist of the Year.
Se cd-trailer
Verdensberømte og studerende
De fire unge strygere, som endnu er studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er dermed blevet indskrevet i rækken af klassiske verdensnavne, som gennem tiden har stået på scenen ved Gramophones traditionsrige prisceremoni i London.
I anledning af, at Nightingale String Quartet modtog prisen som Young Artist of the Year, var kvartetten inviteret til at optræde ved prisoverrækkelsen i selskab med med kun to andre kunstnere – stjerneviolinisten Leonidas Kavakos og fløjtelegenden James Galway.
Uindspillede Langgaardværker
Nightingale String Quartet har i de seneste par år overrasket koncertpublikum og kritikere med indspilningerne af ukendte strygekvartetter af den excentriske danske komponist Rued Langgaard fra 1920erne.
Den sidste cd i rækken er netop udkommet og med den er de fire danske strygere strøget direkte til tops i international musikpresse med udmærkelser som Editor’s Choice i verdens to førende tidsskrifter for klassisk musik, Gramophone og BBC Music Magazine. Også amerikanske, franske og tyske anmeldere er faldet for Nightingale String Quartets Langgaard-fortolkninger, og herhjemme er der ligeledes blevet uddelt topkarakterer til CD-udgivelserne, som bl.a. vandt P2 Prisen sidste år som Årets Danske CD-Udgivelse.
Pressen skrev:
- “This young Danish Ensemble throws itself into the music.” Gramophone – GRAMOPHONE EDITOR’s CHOICE
- “Strange and wonderful” BBC Music Magazine – CHOICE og BBC Music Magazine Award Nominee
- “Simply breathtaking. I can’t wait for the next release.” San Francisco Chronicle
- “Nightingale String Quartet have an uncanny affinity with Langgaard’s wildly moody music” The Observer, UK
- “The performances here are marvellous. The Nightingale SQ relishes every bizarre nuance” ClassicsToday.com 10/10
From: Nyheder fra MUSIKEREN
