Analysevirksomheden Rambøll har lavet det store regnestykke med at opgøre musikbranchens omsætning for 2014, herunder livemusik, indspillet musik, musikeksport og relateret omsætning. Resultatet viser, at musikken sidste år bidrog med 6,8 milliarder til samfundsøkonomien og dermed sikrede beskæftigelse på en lang række områder svarende til 4.135 årsværk (et årsværk udgør 37 timers arbejde i 52 uger).
“Det er dejligt at man kan se at musikindustrien i Danmark er væsentlig og tilsyneladende bidrager en hel del til samfundsøkonomien. Det er blandt andet vigtigt, for hvis man kigger længere ned, så ser man, at den del af indtægterne, som kommer musikerne til gode, er lidt mere beskeden. Som man siger: musikerne er øverst på plakaten men nederst på lønningslisten.”
DMF’s Mikael Højris i en kommentar til DR Kultur
From: Nyheder fra MUSIKEREN
