Der er vækst i livescenen. På fem år er den danske livescenes årlige omsætning steget med én milliard kroner, svarende til en vækst på 29 procent, skriver Dansk Live, som står bag konferencen Live Music Summit. Konferencen har hovedfokus på, hvordan man skaber de bedste vilkår for, at livescenen fortsat kan forny sig og udfolde det store potentiale, der ligger i koncert- og festivaloplevelsen.
Inspiration og viden
På konferencen er der inspiration at hente om aktuelle trends, der former den nuværende livebranche, og hvilke tendenser, der kommer til at farve fremtidens koncertmiljø. Omdrejningspunktet for konferencen bliver spørgsmålet om, hvordan man skaber de bedste vilkår for, at livescenen fortsat kan forny sig og udfolde koncert- og festivaloplevelsens store potentiale.
Internationale keynotespeakers
Forskellige internationale keynotespeakers vil holde oplæg om alt fra Livescenens udvikling over publikumsikkerhed på festivaler til udvikling af fremtidens festivaler og spillesteder. Det sidste med udgangspunkt i to innovative festivaler Sónar og Bonaroo, der begge udfordrer de traditionelle festivalformer. Georgia Taglietti fra Sónar og Robin McNicol fra Bonaroo Festival vil fortælle om fremtidige trends i livemusikken.
Derudover vil musiker, producer og sanger Tony Visconti give et indblik i musikindistriens udvikling gennem de sidste årtier.
Netværksmøde
Konferencen bliver et internationalt mødested for videndeling og sparring om det, der rør sig i livemiljøet, og om de strømninger, der kommer til sætte deres aftryk på fremtidens liveoplevelser. Deltagerne er fra hele norden og konferencen vil byde på gode netværksmuligheder og erfaringsudveksling.
Tid og sted:
- Live Music Summit 2017
- Fredag d. 27. oktober 2017 kl. 11.00 – 19.00
- Den Sorte Diamant, København K
Læs hele programmet her
From: Nyheder fra MUSIKEREN
