Hvordan husker en musiker 30.000 toner?

Koncertpianist og professor Jura Margulis har samlet viden fra en række forskere for at komme nærmere svaret på, hvordan man som musiker bedst husker de værker, man som musiker skal lære.
Forskerne Brenner og Zacks har observeret, at man ved at gå ud ad en dør forstyrrer hukommelsen og derved nemmere glemmer. Hukommelsen er nemlig organiseret så det er nemmere at huske, hvis man bliver i det lokale eller i de omgivelser, hvor hjernen oprindeligt fik den pågældende information. Derfor vil det for musikere være nemmere at huske det indøvede materiale i øvelokalet fremfor i koncertsalen.
LÆS OGSÅ: Motivation er kimen til indlæring
“Scenen og øvelokalet bør derfor være det samme rum,” konkluderer Jura Margulis. I praksis foreslår han, at man i øvelokalet skaber sig et behageligt og velkendt miljø og at man “bør vende tilbage til det samme rare og intime miljø på scenen.” Derved bør det være nemmere at huske det, man har øvet sig på,” er pointen ifølge Jura Margulis.
Kilder:

  • Huffington Post
  • Pianist To Pianist blog

From: Nyheder fra MUSIKEREN