Problemer med hørelsen er ikke bare et problem for musikere. Det er ved at vokse sig til et større samfundsmæssigt problem. 800.000 danskere har problemer med hørelsen, 325.000 danskere bruger høreapparat. Og i alt koster det samfundet 2,7 mia. kr. om året i tabt arbejdsproduktion.
Det er de hårde facts formanden for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup fremlagde for de godt 100 fremmødte publikummer, der var mødt op i FTF-A’s telt, hvor Pas På Hørelsen havde to debatter lørdag eftermiddag.
Problem i fremtiden
I panelet om hørelse var også audiologopæd Susanne Nemholt, der netop har skrevet en ph.d. om de unges hørelse. Hun er en af dem, der råber vagt i gevær, da hun har undersøgt børns og unges brug af lyd.
”Børn og unge lever lyd døgnet rundt. De ved ikke, at for høj lyd for længe af gangen kan skade deres hørelse for altid. Og er skaden først sket, får de ikke hørelsen igen. Men de tænker ikke på, at det kan ende med et høreapparat, når de stikker høretelefonerne i ørerne og skruer op.”
Derfor mener hun, at der skal slås alarm nu, så vi ikke ender med en ”Generation høretab”.
Socialt handicap
Susanne Nemholt påpegede også den sociale konsekvens af høretab, og det kommunikationshandicap man lever med.
”Folk med høretab er afskåret fra andre mennesker. Det er irriterende i en samtale, at man skal gentage det, der lige er blevet sagt. Og det er svært at leve med som hørehæmmet. Derfor lukker mange sig selv ude af sociale sammenhænge, da de har svært ved at høre samtaler, og derfor ikke er sikre på om de misforstår eller høre forkert. Det er et stort kommunikationshandicap.”
Tinnitus og hyperakusis
De to mest hyppige høreskader er tinnitus og hyperakusis. Tinnitus betegnes som en lyd, der ikke kommer fra en ekstern lydkilde. Hyperakusis beskrives som nedsat tolerance for almindelige dagligdagslyde. Begge dele kan komme eller blive forværret i stressede perioder af ens liv. Det havde flere af publikummerne oplevet, og fortalte om deres ubehag. Susanne Nemholt forklarede, at mange oplever mere tinnitus i stressede perioder, bl.a. fordi man er mere følsom i stressede perioder og tinnitus-lyden knytter sig til følelser – og bl.a. følelsen af at være stresset.
For musikere er det et tabu
Formand for Dansk Musiker Forbund Anders Laursen var også med i panelet, da Pas På Hørelsen er et DMF-projekt i samarbejde med GN Hearing. Han fortalte om musikere, der er særdeles udsatte for høreproblemer, både klassiske orkestermusikere og rytmiske musikere. Og om det tabu det stadig er for musikere at tale om deres høreproblemer, da hørelsen er den vigtigste sans i en musikers profession. De erfaringer musikere har med hørelse kan bruges i en bredere sammenhæng nu, hvor antallet af høreskader er stigende – bl.a. pga. for høj lyd for længe.
Politisk fokus på høreskader
Hvis man skal have briller, findes der tilskudsmuligheder – bl.a. på arbejdspladser, hvor man får tilskud til en såkaldt skærmbrille. Så let er det ikke, når man taler tilskud til høreapparat. Dog er det muligt at få et gratis høreapparat fra det offentlige, hvis man kan leve med en ventetid på to år. Man kan også selv købe, og kan få op til 6386 kr. i tilskud. Derfor er det bedre at forebygge, sagde Høreforeningens Majbritt Garbul Tobberup, der selv lider af et alvorligt høretab.
Hun opfordrer politikerne til at komme ind i kampen og sætte fokus på høreskaderne og ikke mindst på at forebygge høreskader. Bl.a. ved at sætte større krav om lydregulering i det lydudstyr, vi bruger. Og allervigtigst – at alle børn og unge skal undervises i støjskader og de konsekvenser, det har for forringet socialt samvær og forringet oplevelse af lyde og musik.
From: Nyheder fra MUSIKEREN