En stor del af det musikalske læringsmiljø var samlet i det indre København for at lytte, lade sig inspirere og diskutere musikalske læringsmiljøer set ud fra forskellige vinkler. Der var alt fra forskere, musikere, musiklærere i skoler og musikpædagoger, musikstuderende, musikskoleledere og -undervisere, musikfaglige konsulenter og mange andre, der var mødt op for at diskutere og reflektere over læringsmiljøer i dag. Udgangspunktet for konferencen var oplæg fra otte forskellige musikalske læringsmiljøer, der hver især viste essensen af netop deres læringsmiljø.
Samarbejde som partnerskab
Finn Holst er ekstern lektor på DPU og har i mange år forsket i musikundervisning og samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler. I hans oplæg på konferencen fortalte han om en ny forståelse for læringsrum i dag, hvor skolereformen har lagt samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler ud til hver enkelt skole at håndtere.
Han dykkede ned i vigtigheden af at se på musikere og på musiklærere i skolerne som to fagligheder – pædagogik og musikfaglighed – , der ikke er polariseret, men samarbejder. Pt. er samarbejdet til fordel for folkeskolerne. Men hvorfor ikke se samarbejdet som et partnerskab, hvor musikskolerne kan trække på folkeskolen. Fx i en form for rotationsprincip, hvor folkeskolen føder elever til musikskolen i en fælles interesse for at samarbejde udviklingsorienteret. Det kunne være i orkesterprojekter og orkesterklasser, i fleksible undervisningsformer og i amatørorkestertanken.
I Tyskland har man fx en holistisk tilgang til orkesterklasser, hvor undervisning er i flow – dvs. at undervisning og øvning bliver en del af hinanden, og hvor elever af forskellige niveau spiller sammen, da det udvikler motivation. Det gør man fx også i Rødovre, der har to amatørorkestre for 2. – 3. klasse.
Det essentielle er at samtænke musikskolen med de øvrige institutioner og skoler, så også de børn, der ikke af sig selv vil vælge musikken, bliver inspireret til at spille musik fra skolerne.
Den mobile musikskole
Idéen om at nå ud til de børn, der ikke selv opsøger musikundervisning har Line Fog Mikkelsen taget op i Den cyklende musikskole. Gennem puljen i Københavns Kommune – Mere musik til byens børn, der er rettet mod de børn, der ikke af sig selv opsøger musikundervisningstilbud, har hun skabt en mobil musikskole, der tager ud som et tilbud til skoler, lærer og pædagoger. Målet er at nå ud til så mange som skoler som muligt uden at gå på kompromis med kvalitet.
Og de ansatte musikere skal kunne meget mere end at spille nemlig samarbejde med pædagoger, der forankre musikken på skolen/institutionen, når musikerne ikke er der.
iPad-koncerter
Lars Juhl er undervisningsleder af Strøm School – musikskole for elektronisk musik – den elektroniske skolekoncert. Her har klasserne fem dage til at skabe, spille og afholde en koncert – på iPad. Idéen er at eleverne skal lære gennem oplevelse, hands on, viden og fællesskab. Og at de gennem Garageband hurtigt bliver præsenteret for musik og kan få noget musik ud, der kan skabe en interesse i at gå videre med musik.
Tvangsorkester
I Hjørring har man skoleorkestre i samarbejde mellem musikskolen og folkeskole, der kører efter El Sistemas værdier: det er gratis og alle skal kunne deltage. Man rekrutterer elever i 3. klasse, og kører orkesterklassen i den understøttende undervisning. Målet er at få eleverne til at spille i harmoniorkester eller bigband. Da det forpligter at spille i orkester, holder de fast i orkesterdisciplinen og kalder det tvangsorkester, da musik er noget man gør sammen, fortæller Henrik Boll, projektleder på El Sistemaprojekt i Hjørring Musiske skole.
Almen musikalsk dannelse
Et andet disciplineret og gratis orkestertilbud og musikuddannelse er Tivoli Garden, hvor Lars Søegaard er leder. Tivoligarden er en koncertvirksomhed, hvor den pædagogiske proces – og dermed læringsprocesser med en stejl læringskurve – er en del af det. Tivoli betaler uddannelsen. Til gengæld får børnene stillet kravene – det er deres arbejde og et forpligtende fællesskab. Ud over fokus på trivsel og på de bedste undervisere, skal børnene sige ja til at øve hjemme en halv til en hel time dagligt, hyppige orkesterprøver, kropslighed, hørelære, optræden og sige ja til almen musikalsk og menneskelig dannelse.
Musik for diagnosticerede børn
I de øvrige oplæg blev der præsenteret forskellige andre tilbud. Fx enkeltmandsmusikskolen Zag du Gaf, som er en privat musikskole, der underviser diagnosticerede børn. Sisse Tomczyk, der er leder, grundlægger og slagtøjsspiller, underviser af børnene, og lægger vægt på en tæt relation til børnene, hvilket er essentielt, når man arbejder musikalsk med diagnosticerede børn.
På Aarhus Friskole fokusere man på den fællesskabsorienterede undervisning, hvor undervisere altid spiller med.
På Rytmisk Musikkonservatorium har Jesper Svidahl, arbejdet med klasseundervisning i aktionsforskningsprojektet Skab nu og med klasseband, hvor han har arbejdet med konceptet lydstøttehjul, der er en måde at få elevernes idéer ud til handling. Derudover har han arbejdet med den skabende kollektive øvning, hvor eleverne arbejder sammen fra bunden til det færdige stykke musik.
Alle pointerne, projekterne, forskningen og refleksioner fra dagen vil blive skrevet sammen i en samlet i en antologi i samarbejde med Signe Adrian, Hanna Rose Jørgensen, Sven-Erik Holgersen, Jesper Sveidahl og Malene Bichel fra Metropol og DPU.
From: Nyheder fra MUSIKEREN