Deadline for Ja Ja Ja nærmer sig

Ja Ja Ja Club Nights er navnet showcasekoncerter i London og Berlin, hvor musikbranchen i de to byer mødes for at spotte ny nordisk musik. Ja Ja Ja-aktiviteterne produceres af NOMEX (eksportsamarbejdet mellem de fem nordiske musikeksportkontorer, heriblandt MXD) med støtte fra Nordisk Råd.
Den tilbagevendende klubaften finder sted på The Lexington i London, og har kørt siden november 2009. Siden 2014 er Ja Ja Ja Club Nights udvidet til Berlin.
LÆS OGSÅ: Interesse for dansk musik i udlandet
Som artist kan man ansøge om at spille til Ja Ja Ja Club Nights. For at lette ansøgningsprocessen og planlægningen, er der nu fastsat én samlet deadline for ansøgning til aftener i Berlin og London. Deadline er 12. juni 2015.
Datoerne for efterårets shows er
Berlin:

  • 10. september
  • 8. oktober
  • 12. november

London:

  • 24. september
  • 29. oktober
  • 26. november

Læs mere om ansøgningsprocessen på mxd.dk

From: Nyheder fra MUSIKEREN