Måske tager nogle af afsnittene pusten fra en del læsere. For ”Rock i Danmark – Studier i populærkultur fra 1950’erne til årtusindskiftet” er ikke just en læs-let-bog med lavt lixtal. Men sådan må det være, når forskere – 11 i alt – fra videnskabelige institutioner griber sagen an.
Alternativ til mytesnak
Så bliver vi alle lidt klogere. Og det er velkomment med en videnskabelig
tilgang til rockhistorien eller rettere historierne og fortællingerne om rock og
rockkultur. For det er et område, hvor myter, legendedyrkelse, trivial-tænkning
og mediegejl har utroligt gode vilkår. Bogen her leverer kritiske modbilleder til
vaneforestillingerne og er så ellers – i sagens akademiske natur – studier af
kulturer i en rocktid.
Modsætninger fremmer forståelsen
I første kapitel tager Morten Michelsen fat på rock ‘n’ roll og ungdommen i 50’erne. Her skriver han blandt andet: ”Hensigten er at gøre billedet mere komplekst og modsætningsfyldt, end det er blevet optegnet hidtil – men også mere sammenhængende, da rock ‘n’ roll blev en del af dansk musikkultur”. Det passer ganske godt til bogens samlede udtryk. Bogens styrke er først og fremmest, at her har vi for første gang en videnskabeligt funderet fremstilling af rockmusikken i Danmark. Ikke en encyklopædi, men studier af visse fænomener, kulturelle strømninger og modsatrettede tendenser, som giver nye vinkler på både nutidens scene og dansk rockhistorie.
Musikernes stemme
Charlotte Rørdam Larsens artikel om musikerfaget og rockmusikken er interessant. Især hvis man er musiker. Og det er ikke kun fordi, DMF bliver omtalt (!) Men derimod beskrivelserne af de kampe, der var mellem de organiserede og amatørerne, da DMF indførte det særlige C-medlemskab i 1953, jazzmusikerne og professionsmusikerne, da pigtrådsmusikerne kom til i 60erne, de selvkørende beatgrupper og den nye ungdomskultur i midten af 60erne, da DMF droppede optagelsesprøven i 1972 (1970 i København) osv. Masser af DMF-historie og nok så vigtigt beskrivelser af, hvad den klassiske ”rockgruppe” var (og er) for en størrelse, og hvordan vores opfattelse af
begrebet professionel musiker ændrede sig.
Dissing, Savage Rose og Gnags
Et kapitel er helliget Povl Dissing og Beefeaters med udgangspunkt i sangen ”Lad mig blive noget” fra 1967. Teksten er oversat af Thøger Olesen efter Shel Silversteins originalsang, ”Lemmebesomethin”. Som forfatteren til dette afsnit, Henrik Smith-Sivertsen, skriver, er sangen et udtryk for de forskellige musikalske ”praksisser”, der mødte hinanden i midten af 60erne – slager møder rhythm’n’blues møder folk.
Annemette Kirkegaard leverer en længere historie om Savage Rose, gruppens nytænkning og ikke mindst de internationale forbindelser og relationer, gruppen fik sat gang i. Både musikalsk og karrieremæssigt.
Henrik Bødker fortæller historien om Gnags, og den kan sagtens tåle at blive fortalt igen. Gode pointer om dagligdag, fællesskab og politiske overvejelser i Genlyd-universet. Ganske relevant for dagens forpustede ”Do-It-Yourself-musiker”… Også fankultur, hiphop og tv-formidling af rock og pop bliver taget under behandling i særskilte kapitler.
Modstand eller mode
Gestur Gudmundssons afsluttende kapitel skriver han i indledningen blandt andet følgende om de ”mange små historier” om rocken, betydningen, rock som kunstområde, som hjælp til bevidsthedsudvidelse, som en del af et oprør og en modstand mod det etablerede osv. ”Alle disse holdninger til rocken som en vigtig sag findes i dag og genopfindes hele tiden i nye former.”
Han fortsætter: ”Siden 1980’erne er disse små historier om rocken blevet overskygget eller omkranset af Den store beretning om rock som en del af forbrug og livsstil.”
En ikke helt uvæsentlig påmindelse.
Se mere om bogen
Faktaboks
Bidragydere i bogen:
Morten Michelsen, Henrik Bødker, Gestur Gudmundsson, Lisbeth Ihlemann,
Annemette Kirkegaard, Mads Krogh, Charlotte Rørdam Larsen, Anja Mølle
Lindelof, Henrik Marstal, Henrik Smith-Sivertsen, Niels Erik Wille.
Bogen er resultatet af et længere forskningsprojekt om rockkulturen i
Danmark. Forfatterne kommer fra forskellige forskningsinstitutioner og har
baggrund i musikvidenskab, sociologi, antropologi, medievidenskab og
litteraturvidenskab.
From: Nyheder fra MUSIKEREN