Christianshavn forvandles til en sand folkefest, når der i weekenden fejres 400 års jubilæum. Festivitassen, der varer fra fredag-søndag, skal være med til at markere bydelens rolle som et åndehul og kulturcentrum for hele København.
Og ingen fest uden musik. For det alsidige program, der blandt andet byder på fælles brunch, byvandringer og åbent hus på skibet Georg Stage, byder selvfølgelig også på en række musikalske indslag.

Gasolin’s musik vender hjem

Fredag aften er det Bolværket med Wili Jønsson, Birgitte Bjørn, Per Petersen og Peter Kibsgaard, der er på plakaten med deres uprætentiøse og fandenivoldske musik. Med sig på scenen har de Al Agami og Nisky.
Lørdag aften er det de fem kvinder i Gasoline, Lisbeth Rysgaard, Line Münster-Swendsen, Ditte Rodde, Birgitte Bjørn og Anette Bork, der sammen med Christianshavns All Stars – dannet særligt til anledningen – går på scenen og hylder kvarteret, dets mangfoldighed, forandring og bevægelse gennem 400 år.
At det er Gasoline, der spiller, er ikke helt tilfældigt. Gasolin’s rødder rækker tilbage til slutningen af 1960’erne i Sofiegården på Christianshavn. Livet og stemningen på Christianshavn satte et tydeligt præg på bandets musik, og derfor er det noget helt særligt, at det netop er deres sange, man kan høre i anledning af jubilæet.
Det fortæller Lisbeth Rysgaard fra Gasoline:

Det bliver en helt særlig oplevelse at fylde Christianshavns Torv med Gasolin’s toner og ord. Det er som om, at sangene vender hjem for en stund. Tilmed får vi besøg på scenen af en lang række prominente kunstnere, som alle har en historie med både Christianshavn og med Gasolin’.

Gademusikanter spiller op

Også søndag vil der være musik i gader og stræder samt fra GoBoats i kanalerne, når gademusikanter spiller op. Rundt omkring på pop up scener på Torvet, ved Frelser Kirke, Inderhavnsbroen, ved Lagkagehuset og andre steder, vil der være musik, når navne som Rasmus Schæffer, Django Jam, Falden Rysgaard og Morten Holm & Cory Breslau spiller.
Læs mere og se hele programmet her www.c400.dk

From: Nyheder fra MUSIKEREN

Share →

Looking for something?

Use the form below to search the site:


Still not finding what you're looking for? Drop us a note so we can take care of it!

Visit our friends!

A few highly recommended friends...